Tidligere på året skrev FIFA Team Nordsjælland, at der ville komme store ændringer på holdet .

Tidligere i dag tog de så det første skridt på vejen, da FIFA Team Nordsjælland skrev på deres Facebook side, at de har signet den tidligere FIFA Team Nyborg spiller Lasse ”InSaNe97_DK” Sørensen. Lasse har det den seneste tid vist sig godt frem på online scenen, mens resultaterne på offline scenen indtil videre er udeblevet. Vi har hevet fat i FIFA Team Nordsjælland til en snak om deres nye spiller.

”Hej Zlatko. I har i dag valgt at signe Lasse ”InSaNe97_DK” Sørensen. Hvorfor har i valgt at signe netop ham, og hvad er jeres forventninger til ham i fremtiden?”

”Hej Lasse. Jamen Lasse blev klubløs her for nogle uger siden, og søgte et nyt hold. Så vi tog ham ind til nogle prøvekampe imod nogle fra holdet for at teste ham af. I disse kampe kunne vi se, at trods hans unge alder var meget god til, at holde fast på bolden og prøve på at dominere kampene, som også lykkedes for ham i nogle af kampene. Derudover havde vi hørt et par positive ting omkring Lasse og om hans spil.
Vi regner med, at Lasse i fremtiden vil kunne arbejde på at blive en af de bedste spillere på holdet, og være med til at udvikle holdet i den rigtige retning. Han er ung, så han har årene i sig til at kunne træne og blive bedre, og som sagt så viser han allerede tegn på at være på et godt niveau allerede og har en god forståelse for spillet.”

”Tak for din tid.”

Vi har også fanget Lasse ham selv, for at høre hvad han selv synes om skiftet.

”Hej Lasse. Du er i dag skiftet til FIFA Team Nordsjælland. Hvilke tanker gik der igennem hovedet på dig, da du valgte at sige ja til deres tilbud?”

”Hej Lasse. Dagen efter FIFA Team Nyborg lukkede ned blev jeg kontakt af Abdullah Mansour , og han spurgte mig om jeg havde lyst til at spille nogle kampe mod nogle fra FTN. Vi spillede et par kampe og jeg følte, at der var en masse jeg kunne lære fra dem, og det ville være fedt med nogle nye udfordringer.”

”Du har vist gode takter på online scenen den seneste tid. Hvad er dine forventninger i fremtiden?”

”Jeg vil gerne blande mig i toppen både online og offline, men jeg har ikke ramt mit normale niveau til diverse turneringer.”

”Tak for din tid.”

Vi ønsker FIFA Team Nordsjælland og Lasse ”InSaNe97_DK” Sørensen held og lykke med samarbejdet i fremtiden, og vi håber at Lasse lever op til begge parters forventninger.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.