Dagen er den 28. juni, 5 dage efter at FC Nordsjælland satte en stopper for den larmende tavshed omkring hvorvidt de havde planer om at gå ind i eSport.

Solen skinner på Right To Dream park forud for sæsonens første hjemmebanekamp mod Esbjerg. Hotel FC Nordsjælland skinner med. For udover fodboldfest på den virkelige grønsvær sker der også ting og sager i bygningen ved siden af, som udover at være hotel huser kontorer, og ikke mindst de tre dugfriske Nordsjælland spilleres nye arbejdsplads.

En arbejdsplads som endnu engang er blevet et målrettet projekt rigere. Et projekt som ifølge tredjespiller og coach Wahed ‘The Kid’ er et af de mest seriøse i dansk FIFA:

“Måske går FCK lige så seriøst ind i det, men man føler virkelig, at man er en del af klubben på rigtig mange andre måder, end at man bare en eSports stjerne eller hvad man er. Det handler om at være en del af det, og det føler jeg virkelig at de har været rigtig gode til.”

Efter en lille rundtur rundt i kontoret når vi til sidste stop på ruten. Spillernes spritnye træningslokale hvor de utvivlsomt kommer til at bruge rigtig mange timer fremover. Spillerne finder sig til rette i sofaen midterst i lokalet, og samtalen tager fart. Da spørgsmålet falder på, om der nogensinde var nogle af dem som var i tvivl om, hvor vidt de skulle takke ja til det her tilbud, lyder der et kontant “Nej det tror jeg ikke der var” fra den tidligere verdensmester Mohamad Al-Bacha. Et meget godt billede på hvor sprudlenede et set-up FC Nordsjælland har formået at tilbyde de tre stjerner.

Som mange nok ved ligger fodbold- og nu også FIFA klubben FC Nordsjælland i Farum. Et sted hvor alle de tre nye FIFA spillere til daglig spiller fodbold, og hvor ‘HassanPlayer’ har gået i skole. Hassan er heller ikke et sekund i tvivl om, hvad det betyder for ham, at det er en klub med rødder i netop Farum, som han har skrevet under med:

“Det betyder sindsygt meget for mig personligt. Siden sæson et har alle spurgt hvorfor jeg ikke spiller for FCN, så at spille for en klub fra min egen by det betyder rigtig meget for mig personligt. Jeg kender alle drengene herfra, og det er her jeg selv er hver dag.”

Da der bliver spurgt videre ind til den allerede store fanbase, er Hassan heller ikke et sekund i tvivl:

“Jeg er ikke i tvivl om der kommer til at være flere og flere på tilskuerpladserne, selvom man ikke skulle tro at det var muligt, men der kommer flere drenge nu. Der er mange som holder med Nordsjælland, som vil komme og støtte os nu, fordi vi er en del af Nordsjælland. Så det bliver rigtig fedt at se de samme drenge der altid kommer, plus nogle nye mennesker som kommer og støtter os på lægterne.”

Selvom at de to første sæsoner af eSuperligaen har været med til at udvikle ekstraordinære makkerskaber på kryds og tværs af landet, står makkerskabet mellem ‘HassanPlayer’ og Mohamad Al-Bacha stadig som af de stærkeste dansk FIFA har set, og det er drengene udmærket godt klar over:

“Det er ikke bare FIFA, Hassans og mit makkerskab. Vi kender hinanden fra mange år tilbage, selvom vi mødtes gennem FIFA. Vi har spenderet utrolig meget tid sammen med hinanden, og det har vi også gjort med Wahed.” Lyder det fra Al-Bacha.

Selvom drengenes tidsplan den 28. juli var presset, fik vi også tid til at drøfte forventningerne til sæson 3 af eSuperligaen. Her udtrykte Bacha at han naturligvis håber på at de kommer videre fra den kvartfinale, hvor de har hængt fast de to første sæsoner.

Der blev også tid til at snakke om det nye spil. Her lagde Hassan meget vægt på at spillet skulle være i takt med virkelig fodbold, hvor han brugte det at man i FIFA kan score med en fejlvendt spiller fra 30 meter som eksempel, mens Wahed lagde meget vægt på hvordan det er muligt at flytte målmanden på en unaturlig måde.

Husk at VM i London starter allerede på fredag. Vi er naturligvis klar med en optakt her på siden i morgen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.