Til dig, der ikke kan vente, er der her et smugkig på tredje sæson af Alex Hunters rejse.

I tredje sæson af FIFA-gamemodet The Journey skal Alex Hunter tørne ud i Real Madrid-trøjen. Derudover blev det i tirsdags bekræftet, at det i The Journey: Champions er muligt at skifte mellem tre forskellige historier.

Til Gamescom, der i disse dage afholdes i Tyskland for blandt andre et udvalg af FIFA-YouTubere, har gæster fået muligheden for at teste den nye sæson ved at spille én episode.

I ovenstående video fra La5ty starter man ud i anden måned af sæsonen med Alex Hunter, der skal spille sin første Champions League-kamp, naturligvis med det nye Champions League-tema. Manchester United er modstanderen.

Før kampen ser man den nye Champions League-lodtrækningsanimation samt deltager i en opvarmningsøvelse med Modric og co. i tunnellen på Bernabeu stadion efter et kort visit i den spanske kongeklubs omklædningsrum.

Videoen slutter herefter med, at man skal give sit post match-interview og komme med en reaktion på kampen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.