‘LordHjorth’: “Jeg satser benhårdt på at mit internationale gennembrud kommer i år”

0
411

Der skal ikke herske nogen tvivl om kvaliteten hos Mikkel Hjorth Bach, som af mange måske er bedre kendt som ‘LordHjorth’. Hjorth er i toppen af dansk FIFA, og i mandags sluttede han som nummer 2 i eSuperligaen efter en intens finale mod Brøndby. Vi har taget en snak med Vejle spilleren ovenpå det store resultat.

 “eSuperligaen har fået FIFA ud til den brede befolkning som har set hvor fedt og intenst det er. Det har skabt en mulighed for at danne sig et navn og slå det fast for alvor. At spille uge efter uge på live tv og størst af alt foran 2000 fans i forum er helt ubeskriveligt.”

Her er det specielt værd at bide mærke i, det Hjorth siger med den mulighed, der er for at slå sit navn fast. For det er netop hvad, den 17 årige Vejle spiller har gjort. Inden eSuperligaen var han godt nok nummer 1 på danmarksranglisten, og de fleste var også klar over hvad han var i stand til, men efter eSuperligaen er der ingen der længere er i tvivl om hvor vidt det internationale gennembrud, som Hjorth selv beskriver, er inden for rækkevide.

Og som en hver anden topspiller, er han også helt klar over sine kvaliteter:

“Jeg anser mig selv for at være blandt de aller bedste. Jeg synes jeg indtil videre i år har bevist at jeg er en af de bedste vi har herhjemme, og det er sagt med al respekt for andre danskere som også er fremragende.”

Hjorth har da også indtil videre i den indeværende sæson vist sig frem på den internationale scene, og som det ser ud lige nu, ligger han lunt i svinget i forhold til at kvalificere sig til verdenmesterskaberne.

“Jeg satser benhårdt på at mit internationale gennembrud kommer i år. Jeg føler det langsomt er på vej allerede, men hvis jeg kan kvalificere mig til VM, hvilket er det store mål for sæsonen, føler jeg endeligt jeg har vist jeg kan være med på den helt store scene internationalt”

Lige pt. ligger han nummer 11 på det globale leaderboard for PS4. Den fulde liste kan ses herunder:

Lige nu ser det altså fornuftigt ud for en unge Vejle spiller, som helt sikkert har ambitionerne i orden:

“Om jeg vinder VM en dag vil tiden vise. Det er ingen hemmelighed at det er min største drøm indenfor FIFA og min største motivation for at forblive utrolig dedikeret. Jeg ved hvor mange vanvittig gode spillere der er på scenen i disse år, men jeg tror på mig selv og håber jeg vinder VM en dag.”

Herfra skal der lyde et kæmpe held og lykke med VM-kvalifikationen til Hjorth, som efter eSuperligaen har fået sig en fortjent pause fra en masse nervepirrende FIFA kampe.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here