FIFA 19 – Alt nyt om “The Journey”: Følg tre forskellige historier

0
1019

Nu er der meget mere nyt om The Journey i FIFA 19. Men før du læser videre, så tag da lige et kig på ovenstående ‘story trailer’, der netop er udkommet.

Tre historiefortællinger

Tre karakterer, ét fælles mål. Become a champion.” – således lyder introduktionen til den kommende sæson af The Journey i FIFA.

I “The Journey: Champions”, som er navnet på tredje sæson af Alex Hunters karriere, får du muligheden for at følge med i tre historier på én gang, når du udover Mr. Hunter får fornøjelsen af at spille med både Danny Williams og Kim Hunter, der blev præsenteret i anden sæson.

I takt med at deres historier blander sig og forekommer samtidigt, vil du kunne skifte mellem alle tre til enhver tid for at lave om på din spiloplevelse. Her er en kort introduktion til de tre hovedpersoner:

From: EA SPORTS FIFA

Danny Williams

Hvis du ikke har prøvet kræfter af med The Journey i de to forgangende FIFA-spil, så kan vi godt tillade os at afsløre for dig, at Danny Williams er Alex Hunters tidligere konkurrent, som i den seneste sæson gik hen og blev en tæt ven for The Journeys hovedperson. Danny Williams kommende sæson bliver i en Manchester United-trøje, og da han ikke længere regnes for et ungt talent, vil tredje sæson blive en “make or break”-sæson for Premier League-angriberen.

 Kim Hunter

Kim Hunter mødte vi først i sidste sæson, da Alex Hunter tog kontakt til sin far, mens han spillede for La Galaxy. Kim er nemlig Alex’ stedsøster og skal i denne sæson forsøge at gøre sit hjemland USA stolte ved at repræsentere dem til VM i kvindefodbold. Det er her, du kommer ind i billedet.

Alex Hunter

From: EA SPORTS FIFA

Den nye Real Madrid-signing har ligeledes det måske største og vigtigste år i sin karriere foran sig. I den kommende sæson skal englænderen vælge sin egen, personlige mentor blandt sine nye holdkammerater, når han og resten af den spanske storklub skal jagte La Liga-trofæet og forsøge at genvinde det største og vigtigste trofæ, et klubhold kan tænke sig til.

Drømmen om Champions League-trofæet

UEFA Champions League kommer til The Journey. EA har sikret sig licenser til den europæiske turnering, og det skal naturligvis ikke gå til spilde. I tredje sæson af The Journey får vi med garanti den klassiske Champions League-temasang at høre, når gamemodets hovedperson bevæger sig ind på Europas prestigiøse stadioner – og vi kan ikke glæde os nok.

Større sponsoraftaler

Udenfor banen sker der selvfølgelig også ting og sager. Hvad angår Alex Hunter vil der i hvert fald komme store tilbud på bordet, når man er Real Madrids nye star in the making. Herudover vil man i tredje sæson også møde stjerner som Neymar Jr., Alex Morgan, Paulo Dybala og Kevin De Bruyne, hvilket allerede er blevet bekræftet.

Vi ser frem til at sparke den nye sæson i gang om kun lidt over en måneds tid. Læs her hvordan du får FIFA 19 tre dage før den originale udgivelse.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here