Et førstehåndsindtryk af FIFA 18 med Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg

0
1074

Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg formår spil efter spil altid at starte suverænt ud grundet sin store evne til at tilpasse sig et nyt gameplay. Men er dette mon også tilfældet i år? Vi har talt med den danske FIFA-topspiller for at få spørgsmålet besvaret.

Lige knap to uger har de danske FIFA-spillere nu haft til at lære FIFA 18, og vi er derfor i færd med at snakke med nogle stykker af landets bedste, der hver især kommer med deres førstehåndsindtryk af det nye spil. Forleden snakkede vi med Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, og i dag har vi så talt med en anden topspiller gennem nu rigtig mange år – Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg.

Lars Korreborg til ESWC i Paris tilbage i oktobermåned sidste år.

Lars Korreborg er blandt andet kendt for at være dygtig til at tilpasse sig et nyt FIFA-spil på rekordtid, og det gør ofte, at han fra start af er et skridt foran sine konkurrenter på FIFA-scenen, hvor han ved specielt turneringen ESWC Denmark, der ligger og venter i starten af hvert spil, har en kæmpe fordel.

Men kommer dette så til at være tilfældet igen i år? Det ønskede vi at finde ud af, og af den årsag har vi fanget FIFA-spilleren til et interview omkring FIFA 18 og hovedsageligt dets gameplay. Først og fremmest hører vi ham dog, hvilket gamemode han har nydt mest indtil videre.

Jeg har helt klart nydt Pro Clubs-delen mest pga. det fællesskab, der er omkring Pro Clubs. Dog har jeg brugt suverænt mest tid i Ultimate Team, hvor jeg nu skal koncentrere mig om at blive meget bedre, så jeg kan få chancen for at være med til at vise de danske farver internationalt,” svarede ‘PrimeTurbo’ hertil.

I år er der, som altid, blevet tilføjet en masse nye features til spillet. Der er til gengæld nogle, dagens hovedperson kan lide mere end andre.

Rights: EA SPORTS FIFA.

Jeg er meget positivt stemt over, Icons både kommer til PS4 og Xbox, og FUT Champions Channel gør, at man kan se alle spillere fra top 100 plus nogle udvalgte kampe, så man kan lære af, hvordan de spiller. Jeg synes dog, at man burde gøre, sådan man kan se sine egne kampe, så man kan spotte sine egne fejl bedre, og udbedre disse fejl. Squad Battles synes jeg også er et fedt tiltag, men jeg kan personligt ikke lide at spille imod computeren, og det er selvfølgelig et minus. Samtidig er det lidt synd for FIFA, at det er blevet et slags pay-2-win-princip, hvor de fleste professionelle allerede har deres drømmehold, men det noget, vi alle må gå på, så lad os se, hvordan året udvikler sig,” fortæller han.

Og nu kommer vi så endelig til en snak om årets gameplay bedømt af den store FIFA-analytiker, Lars Korreborg. Det er altid med kritiske øjne, at han vurderer det, og denne gang er ingen undtagelse. Men på konkurrencefronten mener han derimod, at det er blevet forbedret.

Jeg tror meget på, at gameplay i år har en enorm betydning for, hvem der ligger i toppen og i sub-toppen. Jeg tror, det bliver svært for visse typer af spillestile, men jeg kan godt lide, at man i højere grad kan straffe sine modstanderes fejl, da det er forholdvis let at score på sine chancer, og derfor tror jeg, at det competitive aspekt af spillet bliver bedre, da der er et større skill-gap nu. Jeg synes dog ikke, at der er et stort nok skill-gap endnu, men de er tæt på at ramme det, så det kan blive et fantastisk eSport-spil,” siger han og uddyber efterfølgende, hvorfor vi nu ser et større skill-gap, mens han samtidig uddeler tips til os, der har fungeret for ham selv.

Grunden til, vi ser dette større skill-gap, er hovedsageligt pga. forsvaret, men det kender alle efterhånden til. Det er dog her, spillestil bliver vigtigt. Det kræver virkelig at følge sin mand i dybden og ikke presse dumdristigt højt. Det kræver, man tænker over, hvad man gør konstant, hvilket kræver en noget større koncentration under hver kamp. Derfor vil jeg absolut lære at bruge den nye tackle-teknik, hvor man holder rund inde. Det giver en meget bedre chance for at blokere, og du kan tackle modstanderen i svære situationer. Samtidig er L2 altid godt til at skubbe modstanderen væk i løbedueller, så de to teknikker vil jeg forbedre, hvis man vil blive god i sin defensiv.

Slutteligt kommer Lars Korreborg med sin umiddelbare vurdering af, om dette spil passer ham eller ej, og så sætter han også navne på, hvem han kunne se går hen og får sig et godt FIFA-år.

Jeg føler ikke, at dette spil passer til min måde at spille på, men jeg må, som alle andre år, tilpasse mig spillet. Men når det så er sagt, så forventer jeg stadig at være med fremme. Agge, Hjorth, Fatih, Dingo og Arrow er jeg sikker på bliver i toppen i år, og Hassan, Bacha, Lasse, Mig, Pilm og Fredberg er helt klart også personer, der kan gå hen og vinde en turnering eller to. Jeg har altid en forventning om at vinde turneringer, men det kommer til at kræve enormt hårdt arbejde for mig, igen i år. Sidste år gjorde jeg ikke et godt nok arbejde for mig selv, og jeg vil prøve at blive bedre på det punkt i år.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here