Dingo: Jeg håber, at jeg fra nu af kan holde den gode form oppe

0
2281

Efter en kort pause fra FIFA leverede Dingo lørdag en stor præstation, da han gik hele vejen til finalen til Elgiganten Tour i Kolding. Nu er han mere end klar til at køre videre på momentummet.

Inden lørdagens Elgiganten FIFA Tour i Kolding, der blev afviklet i World Cup-spillet, havde FIFA-spiller Daniel ‘Dingo’ Kristensen ikke en gang rørt ved det nye gamemode. Alligevel lykkedes det ham at gå hele vejen til finalen, hvor han desværre måtte se sig slået af kammeraten Frederik Fredberg fra Brøndby eSport. Det var derimod naturligvis en glad Dingo, som vi talte med efter præstationen.

Sports-Gaming.dks billede.Det var fedt at være med igen efter en lille pause fra FIFA-scenen. Jeg takker Frederik Fredberg Andersen for at minde mig om, hvor fantastisk et sammenhold det danske FIFA community har, for det var virkelig noget, jeg havde savnet. At få en andenplads var lækkert, og jeg håber, at jeg fra nu af kan holde den gode form oppe,” fortæller han og kommer efterfølgende ind på det nye World Cup-spil, som han altså angiveligt for første gang afprøvede i lørdags.

Jeg havde hørt mange rygter om, at spillet var anderledes på alle parametre, men i bund og grund kunne jeg stort set ikke mærke forskel. Jeg synes dog, at konceptet med, at man spiller med landshold, er glimrende, og jeg håber, fremtidige turneringer bliver spillet i denne mode.

Han har dog ikke tid til at nyde bedriften særlig længe, eftersom der er en ny turnering i vente allerede nu på lørdag, når Elgiganten Tour rammer Odense.

Læs mere og køb billet her

Sports-Gaming.dks billede.Min målsætning er altid at nå så langt som muligt, men det er dumt at sætte sine forventninger for højt, da marginalerne virkelig også skal være på din side, hvis du skal nå hele vejen,” lyder forventningerne fra hovedpersonen for denne turnering samt de efterfølgende her i FIFA 18.

Og netop FIFA 18 lakker nu mod enden. Afslutningsvis hørte vi derfor Dingo, om han var tilfreds med, hvad han havde opnået indtil videre i spillet.

Jeg føler, at året har været blandet, hvis man ser på mine præstationer. Jeg må indrømme, at jeg er skuffet over mig selv, og hvad jeg har opnået, da jeg ved, at jeg kan præstere på et langt højere niveau, end jeg har vist. FIFA 19 er jeg sikker på bliver et godt år, og jeg vil gøre alt for at nå til tops,” fortæller Dingo, der meget vel sagtens kunne gå hen og få et endnu bedre FIFA-år i 2019-udgaven, såfremt marginalerne tilfalder FIFA-spilleren.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here