Danske Bank FIFA Cup 2v2: Kenneths klumme

0
1117
Med hele 48 tilmeldte hold til Danske Bank FIFA Cup 2v2, er der lagt op til en rigtig spændende turnering. Til at give et overblik over turneringens favoritter har vi allieret os med vores egen skribent, Kenneth Bank, som i denne klumme knytter sine ord på turneringen.

Med ganske kort tid til, at Danske Bank FIFA Cup i Aalestrup løber af stablen, er det på tide at vende et par ord omkring 2v2-turneringen, som finder sted umiddelbart efter vinderen af 1v1-turneringen er fundet. Turneringen, som i øvrigt er fuldt udsolgt, består af hele 48 hold, der skal dyste om en præmiepulje bestående af 5500 kr. samt headsets fra Turtle Beach. I denne klumme giver Sports-Gamings skribent, Kenneth Bank, sit bud på, hvilke duetter, der i særdeleshed skal holdes øje med, samt hvorfor 2v2-turneringer bare er noget helt særligt – Du kan læse mere om arrangementet her.


Klumme af Kenneth Bank, skribent hos Sports-Gaming.dk

Der er noget uforudsigeligt, men samtidigt noget fascinerende over 2v2-disciplinen. Den er på mange måder rigtig underholdende, da det sociale aspekt kommer i spil på den helt anden måde end ved soloturneringerne. Men omvendt er den lige så udfordrende, da den er modbydelig svær at mestre – ja selv for de bedste i klassen. I modsætning til den klassiske solo disciplin, er man i 2v2 ikke kun afhængig af, hvordan man selv spiller, men lige så meget, hvordan din kompagnon takler konkrete situationer in-game. Det er efter min mening den korte forklaring på, hvorfor vi gang på gang oplever, hvordan eliten måbende kan se på, mens to ukendte gutter runde efter runde udraderer det ene favorit-makkerpar efter det andet. Siger jeg her Elgiganten Cup, behøver jeg vist ikke fortælle mere.

Lad os nu rette blikket mod 2v2 turneringen til Danske Bank FIFA Cup i Aalestrup.

Med 9/10 danske top 10 spillere fra den danske rangliste, her i blandt en verdensmester i form af Mohamad ‘Bacha’ Al Bacha, krydret med lidt svensk stjernestøv i form af Simon “Zimme” Nystedt på deltagerlisten, er der lagt i kakkelovnen til en turnering præget af højt niveau. Det er også blandt disse, at størstedelen af mine forhåndsfavoritter skal findes:

Daniel ‘Dingo’ Kristensen & Frederik Fredberg – Feed the horse yum yum 

Frederik Fredberg og Daniel Kristensen til Elgiganten Cup

To af Danmarks største kreatører blev igen forenet, da Frederik Fredberg tilsluttede sig Daniel ‘Dingo’ Kristensen i Marienlyst eSport efter et ophold hos naboforeningen, DHG eSport. Med denne genforening er det igen blevet muligt, at de to danner makkerpar i 2v2-regi. At jeg på trods af begge spillers manglende resultater i 2v2-sammenhæng ser dem som værende værd at følge i Aalestrup, skal ses i den værdi, der ligger i netop at de kender hinandens spillestille, hvor Frederik og Daniel gennem deres stærke bånd til hinanden agerer sparringspartnere, samt har spillet sammen til et flertal af 2v2-turneringer. Derudover besidder de hver især en fabelagtig evne til, på magisk vis individuelt at destruere et ellers velorganiseret forsvar.

Jesper ‘Pilm’ Prang & Marcus Jørgensen – Allez 

Foto: Brøndby IF

For kort tid siden blev det en realitet, at både Jesper ‘Pilm’ Prang og Marcus Jørgensen i fremtiden skulle spille i gult og blåt efter at have skrevet kontrakt med det danske fodboldhold Brøndby IF, som repræsentanter for deres eSport afdeling. De regnes i min bog som værende turneringens største favoritmakkerpar, hvilket bygger på flere argumenter. Først og fremmest er begge spillere individuelt rigtig stærke, hvilket blandt andet kommer til udtryk i FUT Champions, hvor begge spillere i øjeblikket brillierer. Dernæst kommer det kendskab, som Jesper og Marcus har til hinanden, hvor de udover at være holdkammerater i Brøndby, også har dannet makkerpar til et stort antal 2v2 turneringer. Hovedargumentet for hvorfor jeg mener de gule og blå kan tage guldet med sig tilbage til vestegnen skal findes i deres sejrshistorik. Sjældent er det set, at et makkerpar har vundet to store 2v2-turneringer, men det er netop noget, som Jesper og Marcus kan prale af. Til både Coolshop 2v2 og Power Lan 2v2 fejrede de nemlig al modstand af banen. Forventningerne til disse to herre er derfor høje.

Lasse Bækkelund & Claes Hansen – Fyns Stolthed 

Lasse og Claes til Copenhagen Open

Lasse & Claes konstellationen under navnet Fyns Stolthed er efterhånden fast inventar, når Sports-Gaming afholder 2v2-turneringer. De to fynboer, der repræsenterer henholdsvis Odense Boldklub og Tricked eSport kan blandt andet skrive en sejr til Odense Open 2v2, samt en anden plads til 2v2 DM på CV’et, hvilket vidner om nogle af de kvaliteter, som duoen besidder. Individuelt er det da også to solide herre, som begge plejer at være med fremme hvor det er sjovest, hvilket også kommer til udtryk på Danmarks ranglisten, hvor Lasse lige nu er at finde på en 2. plads, mens Claes akkurat holder sig inde i top 10 med sin 10. plads. Om de kan finde storspillet frem i det nordjyske bliver rigtig spændende at se.

Mine overordnede forventninger til turneringerne er, at vi får store overraskelser at se (kunne være jeg selv gik hele vejen), og at vi får nogle lokale spillere at se helt med fremme, hvor det bliver spændende. Personligt ser jeg frem til en fed dag, med en masse intens FIFA!

Gruppeoversigten til 2v2 turneringen kan i øvrigt findes gennem følgende link: Gruppeoversigt 

Læs også: Danske Bank FIFA Cup: Optakt med Aalborg eSport

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here