DHG henter Fredberg

0
2010
Fredberg sammen med Dingo
Der skulle ikke gå mange timer fra den annoncerede afgang af Frederik ‘Fredberg’ Fredberg fra Wicked Gaming, til han havde fundet sig et nyt hold. Han skal fremover slå sine folder hos DHG e-Sport.

Frederik ‘Fredberg’ Fredberg annoncerede sin afgang fra Wicked Gaming i forgårs, men har allerede i dag fået et nyt hold at spille for. Det bliver det fynsk-baserede hold DHG e-Sport, der får fornøjelsen af Fredbergs FIFA-evner i fremtiden. Fredberg kommer til at slutte sig til et mindre hold, der kun har ham og Magnus ‘Hacknus’ Larsen på holdet. Om skiftet udtaler Fredberg:

“Jeg er virkelig glad for at få fremtiden på plads allerede nu og jeg glæder mig ufatteligt meget til at spille under DHG! Holdskiftet kommer ikke som sådan til at ændre noget for min aktivitet på FIFA-scenen. Det eneste der egentlig bliver ændret, er en lille ændring omkring mine faste træningsmakkere. Grunden til at valget netop faldt på DHG var at det økonomiske fundament var på plads og personerne omkring DHG passer mig utrolig godt. Jeg er sikker på at sammenholdet på mit kommende hold bliver lige så topklasse, som det var i Wicked.”

Fredberg har flere gange før præsteret på allerhøjeste niveau, uden dog at have de helt store sejre med under bæltet. Vi spurgte også Fredberg om hvor vidt hans første store sejr kan komme i DHG-trøjen:

“Jeg håber på at opnå en masse under DHG. Forhåbentlig kan jeg bidrage med en titel i det kommende FIFA, og jeg ser utrolig meget frem til de kommende events. Forventningerne er i hvert fald kun blevet større, og jeg tror på at de kan blive opfyldt med denne organisation i ryggen.”

Vi har også talt med holdets manager, Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg, omkring valget af Fredberg, samt om der kommer flere spillere til truppen i nærmeste fremtid.

“Fredberg var et naturligt valg, da han han passede godt ind personligt blandt os andre hos DHG, og han har det niveau, som vi gerne vil have fra vores spillere. Magnus og Fredberg kan sparre med hinanden, og kommer også til at være gode til at komme med inputs til hinandens spil, og hjælpe hinanden til at blive bedre spillere i FIFA 17. Jeg er altid på opsat på at skabe den stærkest mulige trup, og holder derfor skarpt øje med scenen, i forhold til mulige forstærkninger til DHG.”

Vi ønsker Fredberg og DHG stort tillykke!

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here