Med 15 danskere videre til tredjedagen i den første regional qualifier i FUT Champions er der rig mulighed for en masse gode danske resultater. Vi har her samlet et overblik over de danske spillere.

Den store FIFA-turnering til Dreamhack har nu overstået sin gruppefase. Dermed er der altså skudt gang i slutspillet, hvor alle spillerne nu skal til at kæmpe om de 10.000 dollars i præmiepuljen. Med fra gruppespillet er der 15 danskere, der har formået at kvalificere sig. På Xbox er det Mikkel ‘Hjorth’ Bach, Daniel ‘Chrøis’ Chrøis og Nicklas ‘Niller’ Stensgaard fra gruppe A og B. De to sidstnævnte havde en fantastisk god kamp i gruppen, der efter utroligt tæt spil i 90 minutter endte i forlænget spilletid, hvor et mål til 2-1 fra Chrøis i det 119. minut afgjorde kampen. Også fra gruppe C og D er der tre danskere med. Her er det August ‘Agge’ Rosenmeier, Anders ‘Alawest’ Eriksen og Claes ‘Keglekongen’ Hansen, der alle er kvalificeret videre til andendagen.

I PS4 er der dobbelt så mange, der har kvalificeret sig videre til andendagen. Fra gruppe A lykkedes det kun en enkelt dansker at komme videre fra gruppen – Agges “partner in crime”, Adel ‘Adellovich’ Daher, mens Gruppe B havde tre danskere – Marcus ‘MJ’ Jørgensen, Mohamad ‘Bacha’ Al-Bacha og Daniel ‘DKDouble’ Kurland. Gruppe C bød også på to danske deltagere, da Kent ‘TrylleBrylle’ Brylle og Frederik ‘Fredberg’ Fredberg begge kvalificerede sig videre. I den sidste gruppe, Gruppe D, klarede Jesper ‘Pilm’ Prang, Anders ‘Dammie’ Dammand og Wahed ‘The Kid’ Obayd sig alle videre. Dermed er der altså lagt op til masser af danskerbrag i turneringen i dag.

Hvis du ønsker at følge turneringen, kan du følge den på den officielle Twitch-kanal i bunden af denne artikel, eller måske følge brackets for henholdsvis Playstation 4 og Xbox One via linksene. Vi ønsker alle danskere held og lykke!

Se livevideo fra dreamhackfifa17 på www.twitch.tv

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.