Seedning #6 – Adel ‘Adellovich’ Daher
Så er der kun 6 dage tilbage til CPH Games, og i dag er vi klar med det tredje spillerinterview. Det er Adel ‘Adellovich’ Daher, der tidligere har spillet med i internationale FIFA-turneringer som FIWC Grand Final i Los Angeles og EA Challenge Series i Las Vegas, som her fortæller lidt om sit 2014 og sine forventninger til CPH Games. Adellovich ligger pt. ligger på en 3. plads på Sports-Gamings rangliste. Læs om hvad han selv synes om den placering!
Hvordan er 2014 indtil videre gået for dig med hensyn til FIFA?
Det er gået fint nok, jeg har fået hevet et par Xbox’s hjem til et par sports gaming turneringer, men har ikke rigtig taget FIFA seriøst i år, da jeg virkelig ikke har følt for spillet i år, og der heller ikke rigtig har været de helt store turneringer, eller gang i dansk FIFA som f.eks. sidste år. Dog glæder jeg mig selvfølgelig til turen til Brasilien med Agge, forhåbentlig kan jeg støtte ham, og give ham nogle gode råd med på vejen med hensyn til det mentale selvom vi ved han har vist så meget og hvad han kan.
Du indtager pt. en 3. plads på Sports-gaming.dk’s rangliste – har du ambitioner om en højere placering, eller er du tilfreds?
Altså lige pt. når man ikke tager FIFA særlig seriøst, og kan indtage en 3. plads pga. ens erfaring indenfor spillet er jo selvfølgelig super fedt, og man vil jo altid stræbe efter at være den bedste, men lige nu er jeg faktisk lidt ligeglad, jeg forventer at vende stærkt tilbage på next gen.
CPH Games bliver jo spillet på Xbox – Hvordan har du det med det?
Det er helt fint for mig, det går jeg ikke så meget op i. Jeg kommer for hyggens skyld, og for at se en masse af de gode gamle FIFA gutter igen og forhåbentlig få en god dag, og så må jeg se om min erfaring kan få mig langt, hvilket jeg dog tvivler på i denne omgang.
Hvad er dine forventninger til CPH Games og hvem tror du vinder?
Jeg ved ikke hvem der stadig ligger i toppen, men de sædvanlige stærke spillere. Jeg har store forventninger til MRsuit som har vist store kvaliteter ved at sikre sig en VM-plads også, håber lidt på en kamp mellem ham og Agge da det kunne være superfedt. Men jeg nakker dem selvfølgelig hvis jeg møder dem, der ikke noget der. Jeg stadig Adellovich, den bedste.
Hvad er dine forventninger til resten af året – bl.a. Aalborg Open og DM?
Ingen forventninger i år, selvom jeg ved jeg kan slå alle på en god dag, så tager jeg dette år stille og roligt, og gider ikke lægge noget unødvendigt pres på mig selv.
Husk, at du i morgen kan følge det næste interview fra en topspiller til Copenhagen Games.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!