Dansk Verdensmester i FIFA Lancerer Professionelt Team

 

Den regerende verdensmester i computerspillet FIFA, August ’Agge’ Rosenmeier starter sit eget professionelle hold Chiefs of Copenhagen, og ambitionen er at dominere den danske og udenlandske FIFA scene. Holdets nye hovedsponsor er takeawayportalen Hungry.dk.

 

18-årige August ’Agge’ Rosenmeier der de seneste år er gået fra sejr til sejr på den danske og internationale FIFA-scene tager nu det næste skridt, og starter sit eget 4-mands team. Holdet består udover ’Agge’ af tre topspillere fra den danske FIFA-scene, henholdsvis nummer 3, 4 og 6 på den uofficielle danske rangliste. Planen er at holdet skal deltage i alle større danske og internationale turneringer, og målet er klart – sejre i alt hvad de deltager i.

 

”Jeg har startet holdet fordi jeg først og fremmest gerne selv vil bestemme hvor jeg har lyst til at tage hen i verden og spille FIFA, og samtidig være bundet til nogen andre. Nu er jeg selv chef og spiller, og samtidig er jeg det med nogle mennesker jeg stoler 100 procent på, og det spiller også en stor faktor”, siger August Rosenmeier om lanceringen. ”Jeg er super glad og stolt over holdet endelig er blevet en realitet, og at store brands som Hungry.dk og Le-Fix har valgt at støtte op omkring dette projekt, og jeg tror det bliver et super samarbejde, som vil gavne alle parter på kort, men også længere sigt.

 

”Dette hold giver først og fremmest de tre andre spillere muligheden for at komme ud i hele verden og spille FIFA, hvilket de ikke før har haft samme mulighed for. Samtidig sparer vi med hinanden og udvikler os derfor som FIFA-Spillere, og sparringen kan ikke blive bedre, så jeg forventer at vi er godt rustet til de internationale turneringer såvel som de danske. Alfa og Omega er altså at du har en masse muligheder her som FIFA-Spiller som du ikke kan få nogle andre steder, og de nævnte eksempler er blot få udpluk af hvad der venter os.”

 

Mere tid til at fokusere på spillet

For at August og spillerne kan fokusere fuldt ud på deres spil, har holdet taget Simon Juul Mortensen ind som manager. Han sørger for at booke rejser, tage kontakt til partnere, stå for økonomien og klare alle de ting der er bagved scenen

 

”August og Daniel kontaktede mig, og fortalte om deres projekt, og at de var interesserede i at få mig med. Jeg har længe haft god kontakt til de to igennem FIFA, så jeg kunne ikke sige nej!” udtaler Simon.

 

Hungry.dk som hovedsponsor

Chiefs of Copenhagen har indgået en sponsoraftale med den danske takeawayportal Hungry.dk, som sikrer holdets økonomiske fundament, og sammen ønsker de to parter at udbrede kendskabet og interessen for e-sport hos danskerne.

 

Adm. direktør i Hungry.dk, Rune Risom siger om samarbejdet: ”Vi er stolte over at være en del af holdet. Jeg er overbevist om at holdet vil opnå fantastiske resultater, og sætte Danmark endnu mere på verdenskortet indenfor FIFA og e-sport. Vi ser en oplagt relation mellem e-sport og vores service. Når fokus er på hvad der foregår på skærmen og banen, så er der ikke tid til at stå i køkkenet og lave mad. Der kan vi hjælpe. Vi elsker selv FIFA, og glæder os til at opleve Chiefs of Copenhagen rulle sig ud på de digitale baner. Det er nogle seje drenge, der er vanvittigt dygtige til deres sport.”

 

 

Fakta om Chiefs of Copenhagen

Teamet består udover August ’Agge’ Rosenmeier (Verdens bedste FIFA spiller, firedobbelt Danmarksmester og tredobbelt Nordisk mester) af med-ejer Daniel ’Barnewitz’ Barnewitz (#6 på den danske rangliste), Mathias ’Iver’ Iversen (#5 på den danske FIFA rangliste) og Lars ’PrimeTurbo’ Korreborg (#3 på den danske rangliste). Mellem sig har de leveret toppræstationer over hele verden, med højdepunktet værende August Rosenmeiers triumf ved FIFA Interactive World Cup ’14, der tiltrak over 2 millioner spillere på verdensplan.

Fakta om Hungry.dk

Hungry.dk gik i luften i marts 2013 og på meget kort tid har virksomheden opnået samarbejde med over 800 restauranter i hele Danmark.

Virksomheden fungerer som bindeled mellem forbrugere og restauranter ved at formidle bestillinger foretaget på portalens webside og mobile apps ud til restauranterne. Forbrugeren optjener på Hungry.dk via en unik ordning løbende gratis bonusmåltider, ligesom brugerne altså nu har mulighed for at støtte hjemløse i landets største byer.

For at vende tilbage til hovedartiklen omhandlende lanceringen af Chiefs of Copenhagen – klik her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.