Agge forlader Chiefs of Copenhagen

0
1055

Det kom måske ret pludseligt, men det er i hvert fald officielt. August ‘Agge’ Rosenmeier forlader Chiefs of Copenhagen.

Det var blot en stille aften, indtil for godt 1 time siden, hvor verdensmesteren August ‘Agge’ Rosenmeier netop har offentliggjort at han forlader det FIFA-team han selv var med til at starte op i August 2014, på sin Facebook-profil.

“Jeg kan officielt sige at jeg forlader Chiefs of Copenhagen efter nogle fantastiske måneder. Når en dør lukker åbner der en ny, og jeg regner med at kunne præsentere mig selv for et nyt hold snarest muligt. Tak til Le Fix og Hungry.dk for en fantastisk support.”

Derfor kan man nu stille spørgsmål ved hvad August ‘Agge’ Rosenmeier skal nu, men af hvad han skriver, lyder det til, at han snart vil være at finde på et nyt FIFA-team indenfor den nærmeste fremtid.

August ‘Agge’ Rosenmeier har oplevet en masse det sidste halve år, efter han blev verdensmester i Rio de Janeiro til VM i sommers, hvor han blandt andet har spillet mod legender som Del Piro og givet håndtryk til nogle af verdens bedste fodboldspillere. Selv er det blevet til endnu et danmarksmesterskab til August ‘Agge’ Rosenmeier, og en top 8-placering til ESWC i Paris, hvor han røg ud i kvartfinalen til Ivan ‘BorasLegend’ Lapanje.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here