Bekræftet: ‘HassanPlayer’ sikrer sig billet til Elgiganten FIFA Grand Slam

0
413
Eftersom de resterende tre andre semifinalister allerede var kvalificeret på forhånd, formåede Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf med lørdagens fjerdeplads at sikre sig selv en billet til den store Elgiganten FIFA Grand Slam.

Lørdag eftermiddag leverede Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf noget af det bedste spil, vi har set fra ham hidtil, og til trods for at marginalerne ikke var på hans Tricked eSport-spillerens side i turneringens afgørende kampe, hvilket resulterede i en fjerdeplads, endte han til gengæld i sidste ende alligevel med at kunne tage mere end blot sin flotte placering med sig hjem.

Turneringens resterende tre andre semifinalister havde nemlig allerede sikret sig billet til det kommende Elgiganten FIFA Grand Slam på forhånd, og af den simple årsag blev pladsen altså dermed videregivet til Hassan Al-Saraf, vi nu har fanget til en kort reaktion.

Inden da, har vi dog fået en kommentar fra ham omhandlende lørdagens præstation.

Jeg er utrolig stolt af min egen præstation. Jeg havde ugen op til turneringen virkelig arbejdet hårdt på at tilvænne mig H2H igen, da jeg jo normalt set er en FUT-spiller. Jeg brugte en del timers forberedelse og ikke mindst en bootcamp sammen med Tricked-holdet, hvilket i sidste ende betød, at jeg var rigtig varm, da det gik løs i Kolding,” sagde en hårdtarbejdende og lettet ‘HassanPlayer’, der godt var klar over, hvilket spørgsmål der ventede ham hernæst.

Min holdkammerat og coach på selve dagen, Wahed Obayd, fortalte mig faktisk allerede inden min semifinale skulle starte, at jeg stort set var sikret FIFA Grand Slam, da de resterende deltagere var kvalificerede. Jeg skyndte mig så til dommerbordet, som først bekræftede det til mig dagen efter. Det var virkelig en stor lettelse, for på trods af mit meget uheldige nederlag til både Fredberg i semifinalen og Lars om tredjepladsen, så lykkedes min mission, som jeg havde sat for mig selv og lovet min manager, Kent Brylle, inden jeg tog til Kolding – nemlig at kvalificere mig til FIFA Grand Slam.

Kort ud sagt, så har Tricked-profilen noget at kigge frem mod i FIFA 18, da den vigtige Elgiganten FIFA Grand Slam med blot otte dygtige finalister kommer til at blive afviklet i dette spil. Trods der stadig er lang tid til, havde Hassan Al-Saraf alligevel klare forventninger til denne finale.

Jeg forventer, at jeg gør en god indsats og forhåbentligt mødes i en kamp mod Fredberg i en finale for at få den ultimative YouTuber-kamp og ikke mindst for at få revanche efter Kolding Open,”  lød det ikke desto mindre fra artiklens hovedperson, der sluttede af med at komme med sine forventninger til, hvem der potentielt kunne gå hen og snuppe de sidste tre pladser til turneringen.

Der er dog stadig tre pladser tilbage, og de bedste bud må uden tvivl være Agge, Lasse og MJ (Marcus Jørgensen, red.) lige nu. Men nivueauet er bare så højt i Danmark, så det ville på ingen måde overraske mig, hvis Wahed, Dingo, Bacha eller Fatih også kom med til Grand Slam.

Hassan Al-Saraf ligger pt. placeret som nummer 16 på den danske FIFA-rangliste med præcis 5.000 point. Du kan her se hans seneste YouTube-video:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here