I morgen går det løs i Paris, hvor både FIWC mesteren, August ’Agge’ Rosenmeier og vores anden dansker, Lars ’Primeturbo’ Korreborg skal i kamp til ESWC i Paris. For en uge siden snakkede vi med Lars, som debuterer på den udenlandske scene, og i dag har vi så snakket med Agge, som efterhånden er en rutineret ræv, når det kommer til udenlandske turneringer. Sidste år deltog han også i ESWC, og her lykkedes det at komme hele vejen til gruppespillet, hvor hans tidligere holdkammerat Ivan ’BorasLegend’ Lapanje blev endestationen, og samtidig har han hele to optrædener til Gfinity på sit CV. Hans største bedrift er dog stadig FIWC, hvor han har deltaget de sidste tre år og for blot tre måneder siden kunne løfte FIWC trofæet, blive hyldet af selveste Ronaldo, tage 100.000 kroner med hjem og selvfølgelig kalde sig selv for verdensmester.

Agge er endt i en komfortabel gruppe, som han kan og skal avancere fra. Udover ham selv finder man sidste års sølvvinder Ufenok og den spanske mester Delfin, mens de sidste 5 er relativt ukendte. Agge var dog også selv tilfreds med gruppen og havde selv ambitionerne om at gå hele vejen i år.

“Grupperne til ESWC er nu blevet trukket og du er kommet i gruppe med bl.a. uffenok som er en af de topseede. Hvad synes du om din lodtrækning?

Jeg synes den er udmærket – Jeg har helt ærligt ikke den store kendskab til min gruppe, og det gør den lidt ekstra tricky. Ufenok nåede jo andenpladsen sidste år, og det er en vældig fin præstation, så det skal nok blive spændene. Samtidig ved jeg Delfin er spansk mester, og Spanien er et sindssygt stærkt land, så der venter nogle hårde kampe.

“Dig selv må helt klart være en af de store favoritter, men hvem ser du som favorit til at tage titlen med hjem?”

Vinch er forsvarende mester, så han er helt klart en favorit. Ellers ser jeg Epsilon Brian som en favorit da han også er på hjemmebane, og det at have 10000 fransmænd stå og råbe allez allez endnu højere end konys slaver og sweaty goal nogensinde kommer til at præstere giver spillerne et boost, og samtidig kan det fjerne fokus fra os modstandere – måske skulle jeg begynde at træne med headset igen . Men ja franskmændene, og ellers er det meget lige med os alle da det er nyt spil og vi alle ikke har 100 % kendskab til spillet endnu.

“Du tager til Paris som forsvarende verdensmester og med et ny opstartet hold. Hvordan bliver dine forberedelser til turneringen?”

“Jeg vil træne i det omfang jeg nu kan, og det bliver med Lars og lidt online med de to svenskere måske, og evt Levy som også deltager. Men ja forberedelsen er som den plejer, det er det der fungerer bedst for mig.”

“Hvilke forventninger har du til ESWC?”

“Jeg tager da derned for at hive trofæet hjem til Danmark – Det ville også pynte på CV´et da det er noget jeg ikke har endnu, men jeg vil helt klart tage et step ad gangen. Videre fra gruppen også tager vi en kamp af gangen derfra!”

Om under 12 timer spiller Agge sin første kamp mod ‘MyFeS_WaRrIoR’, og den starter klokken 9.30.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.