Primeturbo: Jeg går videre fra gruppen

0
716

Om små 8 dage letter flyet til Paris, og i dette fly sidder blandt andet de to danske FIFA spillere, August ‘Agge‘ Rosenmeier og Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg, der begge er kvalificeret blandt de 32 deltagere til ESWC. Mens Agge blev inviteret til turneringen, måtte Primeturbo igennem den danske kvalifikation, som fandt sted i Aarhus i samarbejde med Cult ColaFanquants.com og Komplett.dk. Disse har også gjort det muligt for Sports-Gaming.dk at være til stede i hallen i Paris for at dække hele showet.

I går annoncerede vi puljerne, og tidligere i dag blev det præcise kampprogram også offentliggjort; Primeturbo endte desværre i “dødens pulje” med fire rigtig stærke spillere. Udover ham selv finder man også også svenskeren Ivan ‘BorasLegend‘ Lapanje, franskmanden Brian Savary og englænderen Tassan ‘Tass‘ Rushan. Da vi fangede Primeturbo til en snak omkring ESWC var han dog selv overbevist om, at han nok skulle komme videre:

“Hej Lars. Du har nu set din pulje, som ligner en hård opgave. Hvordan ser du på dine chancer for at komme videre?”

Syntes det er den sværeste gruppe der er, men forventer helt sikkert at gå videre og målet hedder top 3 selvom det bliver svært”

Hvordan ser du på de andre spillere i din gruppe?

Både Ivan, Brian og Tass er meget stærke. Jeg har dog kun spillet imod Brian og jeg ved at han er en meget dygtig spiller på hjemmebane, så tror han bliver tough.

Hvad med Agges gruppe? Hvordan ser du din holdkammerats chance for at avancere?

Man skal aldrig sige aldrig, men Agge bliver top 2 i den gruppe. Jeg kender ikke så mange af de navne som der er og Agge er så uhyggelig god i år. Kan næsten ikke forstille mig at Agge ryger ud af gruppen.

Hvordan har du det med holdsystemet, hvor du skal vælge fire hold og de alle skal i brug 2 gange i gruppespillet? Kan det give dig en fordel?

Nej det tror jeg ikke, men syntes det er fedt at man ikke skal vælge Real vs Real, men ved dog at kampene bliver sværere, hvis man vælger sit dårligste hold og spiller imod Real.

Og hvad så hvis du får kæmpet dig videre fra gruppespillet? Hvor langt kan du drive det i din første rigtig store turnering?

Efter gruppespillet tager jeg en kamp ad gangen. Men har da en drøm om at være heldig og komme i finalen imod Agge og slå ham der

Følg med de kommende dage, hvor vi vil bringe mange flere interviews, blandt andet fra Agge, men også fra flere af de andre store spillere i udlandet.

ESWC kval nyhedsbillede

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here