For under 2 uger siden fik vi en dansk verdensmester i Fifa da August Rosenmeier velfortjent kunne løfte pokalen i Brasilien som en del af holdet på Tricked eSport.

August har igennem de sidste 3 måneder været tilknyttet holdet, og han har optil FIWC fået en god sparring med sine holdkammerat Anders “MrSuit” Bollerup som også deltog i Rio – nu er samarbejdet med Tricked eSport dog slut for denne gang.

Vi har fanget August til en kort snak om bevæggrundene for at han forlader Tricked eSport:

Har det hele tiden været planlagt at du kun skulle være tilknyttet Trcked op til FIWC?

“Mig og Milo (August’s manager) satte os ned og tænkte os om hvordan jeg kunne være i bedst mulig form op til FIWC og der var Tricked et åbenlyst valg. Så ja, det var tænkt som en kortvarig løsning, men det er klart at der havde været større sandsynlighed for at jeg ville have blevet hvis det var ikke var gået lige så godt til FIWC. Dog var jeg allerede kontaktet af 3 organisationer inden jeg røg til Tricked.

Hvilke forventninger har du til et kommende hold/organisation?

“Jeg forventer at et kommende hold kan etablere mig som verdens bedste eller som en af de bedste internationalt se, og så forventer jeg naturligvis de kan transportere mig hvorhen jeg nu vil af turneringer. Her ved jeg udmærket hvilke organisationer der er i stand til hvad, og det bliver spændende at se hvem jeg ender hos.”

Hvor mange forskellige muligheder har du lige i øjeblikket?

“Lige pt. er der 4 organisationer jeg mailer lidt frem og tilbage med – dermed ikke sagt at det bliver en af disse organisationer. Det kan være der kommer nye på banen, men jeg forholder mig til de ting der konkrete lige pt. Alt bliver overvejet og taget seriøst.”

Hvad er dine mål for fremtiden nu – du har allerede vundet VM så hvad er næste mål?

“Mit mål er at vinde endnu en international turnering i den kommende “sæson”. Jeg håber jeg kan gøre lidt som jeg har gjort i DK de seneste par år, hvor jeg har vundet en del titler, men jeg ved at det kræver noget fuldstændig uvirkeligt spil, men jeg er klar til at gøre mit bedste.”

Vi ønsker August held og lykke med de spændende nye udfordringer, og vi ser frem til at følge ham uanset hvor det så end bliver!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.