Dagen hvor DM blev afholdt blev det offentliggjort på FIFA Team Fyns facebook side, at der var sket ændringer på holdet. Ind var kommet Kent ”TalentKent” Brylle, og ud var gået Nicklas ”Rexiboy7” Rex og Malthe ”Malpuck” Puck. Sidst vi hørte fra FIFA Team Fyn, var det også pga. En signing af ny spiller, nemlig Claes ”CH66DK” Hansen.

Vi har fået en snak med Kent om hans forvetninger på FIFA Team Fyn.

Du blev kort før DM offentliggjort som FIFA Team Fyn spiller, hvad fik dig til at sige ja til deres tilbud?
– ”Selvom jeg også har en rolle inde for nyheder og events på FIFA scenen, har jeg stadig lyst til at deltage i mange turneringer og blive en endnu bedre turneringsspiller i fremtiden. At kunne konkurrere blandt de allerbedst i fremtiden kunne være sjovt. Her ser jeg FIFA Team Fyn som et godt skridt på vejen, hvis jeg skal blive ved med at rykke mig i den rigtige retning. Jeg føler, at jeg nu befinder mig på det bedst FIFA Team i Danmark, og det forpligter. Der er så meget kvalitet på holdet, at det nok skal hjælpe mig til at tage næste skridt.”

Det var ikke just et succesfuldt DM fra din side af, hvad er dine forventninger resiltatmæssigt i fremtiden?
-” Jeg er meget ærgelig over at ryge ud i 2. gruppespil for tredje år i træk, men ligesom mange andre, så vil jeg meget gerne give Xbox skylden, for at jeg aldrig fik styr på konsollen og mine afleveringer kunne derfor ikke fungere. Samtidig havde jeg, pga. Rustur, ikke trænet op til DM, så oddsene var allerede mod mig fra starten. I fremtiden forventer jeg selvfølgelig flere gode resultater, men det er stille og roligt begyndt at komme, bl.a. på FIFA Cruise, så jeg forventer resultatmæssigt helt sikkert mange flere topplaceringer i de lidt større turneringer, så snart jeg har styr på FIFA 15.”

Vi fik også snakket med FIFA Team Fyns manager Mads Grønmar omkring den nye signing, samt de to spillere, der nu ikke længere er en del af holdet.

Hej Mads. I valgte på FIFA Team Fyn, at præsentere Kent Brylle som jeres nye spiller i sidste uge. Hvad skyldtes valget af lige præcis denne spiller?
– ”Kent Brylle har løftet sit niveau markant efter skiftet til next gen, med en 3. plads til Sønderjylland Open, og for nyligt en 2. plads på FIFA Cruise. Samtidig er han en ambitiøs FIFA spiller, som ofte er repræsenteret i diverse turneringer både offline og online, hvilket er noget vi lægger meget vægt på hos teamet, da vi gerne vil ud og vise farverne.”

Samtidig har i valgt at afskedige Nicklas Rex og Malthe Puck, hvad er grunden til dette?
– ”Nicklas Rex og Malthe Puck har ikke været så aktive på FIFA scenen det sidste halve år, og vi føler ikke de har den samme ambition omkring FIFA som resten af teamet. Så vi følte vi kunne få noget mere kvalitet ind, som havde tiden og lysten til at spille FIFA, og hele tiden forbedre sig sammen med resten af teamet, så vi kan komme ud og skabe de helt store offline præstatioer, som vi ikke synes, at vi har gjort tilstrækkeligt endnu.”

Ydermere har FIFA Team Fyn også signet Robin ”Robigus” Bangsø, og vi har selvfølgelig fået en kommentar fra ham.

Du skiftede for nyligt til FIFA Team Fyn, hvad var grunden til, at du sagde ja til deres tilbud?
”Da jeg vidste, at jeg snakkede godt med medlemmer på FIFA Team Fyn, tænkte jeg, at det ville være en god mulighed for at være en del af et team, hvor jeg ved, at deres FIFA mæssige kvaliteter er rigtig høje, og forhåbentlig vil det betyde, at jeg kommer i top 3 i Danmark næste år, hvis jeg kan udvikle mit spil.”

Robin har ved de to seneste DM  præsteret rigtig flot, og er kommet nummer 4 to år i træk. Det bliver spændende at se om hans forventninger om top 3 næste år bliver indfriet.

Det bliver spændende og se om de nye spillere Kent ”TalentKent” Brylle og Robin ”Robigus” Bangsø kan være med til at leve op til deres egne og holdets forventninger i fremtiden.

Holdet består nu af:
Mads ”Pitbull” Grønmar
Peter ”KongMoelgaard” Mølgård
Christian”C_Corell” Corell
Casper ”Cjuul” Christiansen
Claes  ”CH66DK” Hansen
Kent ”TalentKent” Brylle
Robin ”Robigus” Bangsø

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.