I går kiggede vi på de første seeds til årets DM i FIFA, bedømt af os her på Sports-Gaming.dk, og i dag kigger vi nærmere på seed 12-10.

Det er blevet tirsdag, og i dag står seedningen i ungdommens tegn, hvor alle tre seeds er under 18 år. Følgende spillere er seedet 12-10:

Seed 12: Marcus ‘Kokkane’ Kok – Clan eSpuma

Marcus er en af de mest aktive spillere på den danske Fifa scene, og bestemt i år har han være flittig til at deltage i næsten alle turneringer på nettet samt taget turen fra Jylland til Sjælland et par gange. Med sin 2. plads til Aalborg Open er der i hvert fald potentiale nok til at eSpuma spilleren kan nå meget langt, men for at det skal kunne lade sig gøre, skal præstationen fra sidste års DM oppes, hvor det kun blev til et gruppespil for den unge jyde.

Marcus selv var meget selvsikker, og ikke bange i sine udtalelser som sædvanligt:

“Jeg vinder det hele. Aalborg OpenJeg tror NyrnZ overrasker ved at gå videre fra første gruppespil, og så forventer jeg Lars skuffer, på trods af at han har udtalt at han er Danmarks bedste mentale spiller, viser han med nogle af hans opråb at han ikke er det, og tror at hvis han får lidt modgang går han helt ned.”

Hans top 3 lød således:

Nr 1. Marcus Gam Kok
Nr 2. Teis Danielsen
Nr 3. Jacob Kragelund

Seed 11: Mohamad ‘Mo’ Al-Bacha – ECVisualize

Mohamad Al-Bacha er ligesom de andre unge spillere kommet frem på scenen via FIFA 15, og derfor er der store forventninger til ham ved dette DM, da han i år har været særdeles god til at tilpasse sig spillet. Resultaterne har været svingende, men med blandt andet en top 3 placering til Copenhagen Games har han fået vist sine kvaliteter frem.

Vi fik naturligvis et par ord med fra Al-Bacha:

“Jeg skal videre fra gruppespillet, og så er det én kamp af gangen, hvor fokus kun ligger i den kamp der spilles. Jeg kan ikke sige placering, da jeg ikke ved hvad der sker på den pågældende dag. Bracket kan være meget afgørende, men hvis marginalerne og fokuset er der, håber jeg på at komme langt. 

Jeg tror en spiller som HassanPlayer kommer til at præstere godt, da han er en god spiller mentalt set og en god teknisk spiller, og så har han præsteret stabilt i alle de turneringer han har deltaget i. Jeg tror også at en spiller som Niller kan overraske, da han sikkert har brugt mange timer på at træne op på sin Xbox, og dermed er han mere vant til controlleren og gameplayet for den sags skyld end os andre. Der er vel kun én eller to som kan skuffe, og det er August Rosenmeier og Lasse Bækkelund da de er danmarks to suværent bedste spillere, så alt andet end en finaleplads ville ikke være acceptabelt for begge spillere. Jeg gider ikke sidde og nedgøre andre spillere, men det ovenstående skal forstås rigtigt. Ikke at de ryger ud i gruppespillet, men at de vel egentlig kun kan skuffe.”

Hans top 3 var:

“Top 1. Lasse Bækkelund – Fordi han er Danmarks bedste spiller
Top 2. Wahed Obayd – Fordi han er en af Danmarks bedste spillere, og har et meget teknisk og mentalt niveau, og på dagen kan han vinde det hele.
Top 3. August Rosenmeier – Fordi jeg stadig ser ham som en minimum top 3 i Danmark, men hans mangel på tid at investere i FIFA 15 har været meget begrænset i år, og dermed har vi ikke set det niveau som han havde i FIFA 14, men hvis han rammer niveauet og kan tage sine chancer, så ser jeg ham som en der kan vinde det hele.”

Seed 10: Carl Emil ‘Carly’ Lindblad – Clan eSpuma

Carl Emil blev først for nyligt genkendt af mange efter hans solide præstationer til Odense Open, hvor han fik en 2. plads i 1v1 turneringen og en 3. plads i 2v2 turneringen, dog har han præsteret meget stabilt og nået slutspillet de seneste turneringer i FIFA 15, og derfor er mulighederne store for at se ham komme langt endnu en gang. odense 1

Selv forventer han igen at være at finde i slutspillet:

“Jeg har rigtig svært ved at spå om hvor langt jeg når, og hvad min målsætning er pga. at turneringen bliver spillet på Xbox. Men jeg vil rigtig gerne videre til slutspillet også tage den en kamp af gangen. Jeg forbereder mig ved at få spillet nogen kampe mod nogle gode modstandere. Desværre har jeg ikke en Xbox så jeg må spille på min PlayStation og prøve at få så mange opvarmningskampe som muligt.”

Han spåede dernæst sin nuværende og tidligere holdkammerat til at overraske:

“Jeg tror Claes og Andy overrasker til DM. Claes har set rigtig stærk ud til de sidste opens og han har en Xbox som han kan træne på, hvilket er en stor fordel. Andy lyder ikke til at have forberedt sig specialt godt, men der er et eller andet der siger mig, at han kommer langt på lørdag. Jeg tror mange af dem der har præsteret rigtig godt online, kommer til at skuffe. Mange tror at primeturbo skuffer, men Lars har rutinen og jeg tror sagtens han kan gå rigtig langt.”

Og til sidst kom han med et bud på en mulig top 3:

“1. Agge. Agge har klassen, rutinen og ved hvad der skal til for at vinde DM.
2. Lasse bækkelund. Lasse har set bedst ud overall hvis man kigger på turneringer i FIFA 15 og han kan også sagtens gå hen og vinde.
3. Pilm. Pilm er også en af dem der har været bedst i FIFA 15 og hvis han rammer dagen og har heldet med sig, kan han godt gå hen og overraske.”

Det var alt for denne seedningsartikel. Se med i morgen, hvor vi giver vores bud på seed 9-7.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.