I en efterhånden længere periode, har der været mange omrokeringer på Clan eSpumas Fifa afdeling, men i dag udmeldte de så på deres Facebook-side, at de havde fundet nye sponsorer, og var klar til at bygge holdet op med deres nuværende spillere.

Helt det samme hold var det dog alligevel ikke. De havde nemlig sat Rasmus ‘RalleStyle’ Pedersen af holdet, og tilføjet to nye unge spillere – Daniel ‘Dingo’ Nørremark og Carl Emil ‘Carly’ Lindblad.

Clan eSpuma er kendt for at tage de unge og mindre kendte spillere ind på holdet, og udvikle dem i deres tid, hvor vi har set f.eks. Marcus ‘KoKane’ Kok forbedre sit spil meget. Dog kan det også gå den anden vej har det vist sig før, og derfor bliver det spændende at se hvordan de to nye ansigter kommer til at klare sig. Vi har taget en snak med dem begge to, og vi starter med Dingo:

Så fandt du dig dit første Fifa team – Hvilke tanker har du omkring det her skifte?

“Først og fremmest vil jeg sige tusinde tak til Clan eSpuma, for at i vil have mig på jeres team. Jeg har altid håbet på at blive en del af et fifateam, og jeg er virkelig glad for, at det er Clan eSpuma, jeg er blevet en del af. Spillerne er alle virkelig dygtige, og jeg håber, at jeg kan lære en masse af dem og forbedre mit spil.”

Du er forholdsvis ny her på Fifa-scenen, så hvordan har du tænkt dig at vise dig frem på Clan eSpuma?

“Ja, det er først her i 2015, jeg er begyndt at spille seriøst. Jeg vil prøve at gøre mit absolut bedste til hvert eneste event, og håber på at jeg kan hive nogle gode resultater hjem sammen med holdet.”

Hvad kan pumaerne forvente af dig, og hvad forventer du af resten af dit hold?

“Pumaerne kan forvente, at jeg som sagt, vil gøre mit allerbedste til turneringerne, og jeg sigter efter at nå langt. Jeg håber på at Clan eSpuma kan tilføje en masse nyt til mit spil, så jeg hele tiden forbedrer mig. Jeg glæder mig meget til at spille sammen med holdet både for at få nogle hyggelige men samtidigt nogle lærerige timer sammen.”

 
Vi fik også nogle ord fra Carly med på vejen:

Hvor tilfreds er du med dit skifte til Clan eSpuma?

“Jeg er mega tilfreds med mit skifte til eSpuma. Holdet er fyldt med både rutinerede og unge spillere som jeg kan lære meget af.”

Der har været en del unge på holdet gennem tiderne – Hvad kan du give dem som de andre ikke kunne?

“Jeg kan bidrage med stabile og gode resultater. I alle offline turneringer jeg har deltaget har jeg leveret stabile og gode resultater og det tror og håber kan fortsætte i eSpuma.”

Hvilke forventninger har du til dig selv, samt resten af holdet i din kommende tid i klubben?

“Vi har et stærkt hold og jeg ved vi kan skabe gode resultater. Hvad jeg forventer af mig selv er i hvert fald at jeg bliver ved med at levere på samme niveau og gerne på et højere niveau.”

 

Sådan ser truppen ud som manager, Nick Apel, vil bygge fremtiden af klubben med:

Claes ‘KegleKongen’ Hansen
Carl Emil ‘Carly’ Lindblad
Mads ‘NyrnZ’ Nyrnberg
Simon ‘Zimme’ Nystedt
Daniel ‘Dingo’ Nørremark
Sadiq ‘Show’ Mohamed
Christian ‘Corell_’ Corell

Ser vi snart disse drenge hive nogle titler hjem til holdet?