FIFA Interactive World Cup nærmer sig, og dagen før verdensmesterskabet skal grupperne naturligvis trækkes. Før at grupperne kan trækkes, skal alle spillerne deles ud i de fire forskellige seedningslag.

Der er blevet lavet seedningslag for både PS4 spillerne og for Xbox One spillerne. Øverst i artiklen kan I se hele seedningslaget for PS4 spillerne. Det fungerer sådan, at spillere fra lag 1 selvfølgelig ikke kan møde andre spillere fra lag 1, og ligeledes er det for de andre pots, der heller ikke kan møde deres egen lag.

FIWC bliver i år kørt en smule anderledes. De kører nemlig både en PS4 turnering og en Xbox One turnering, og vinderen af hver turnering møder så hinanden i en BO2 finale om at blive verdens bedste.

Vores danske drenge, August ‘Agge’ Rosenmeier og Mohamad ‘Mo’ Al-Bacha, er begge i PS4 seedningslaget, og er seedet i henholdsvis lag 1 og 3.

Vi har spurgt begge de danske repræsentanter, hvilke tanker de har om seedningerne.

Agge:

“Mine tanker er meget stilleagge fiwc og rolige omkring det. Jeg tror ikke seeds i sidste ende spiller den store rolle – for er du god nok, så er det ligegyldigt om du er i 4. lag eller 1. lag. FIWC seeder udfra tidligere meritter indenfor FIWC også online kval, hvilket selvfølgelig hurtigt kan blive lidt misvisende. Dog synes jeg PS4 siden har et fint niveau helt fra seed 1 ned til seed 4 – så det bliver tæt i alle kampene. Jeg er ikke overasket over nogle seeds som sådan, men hvis man skulle kigge lidt udover FIWC´s egen turnering er det vildt at Ivan Lapanje er seeded i 3. lag kontra Azzahim eller Dean Coombes som ligger i 1. lag. Det er svært at sige om Mohamad Al-Bacha er seedet korrekt, da vi ikke har set ham spille internationalt endnu – så på den plan er det vel fair nok han er seeded 3er. Det er jo så op til ham selv at vise at han skulle være seeded højere når turneringen starter, hvilket jeg også tror på han kan! “

Mo: mo fiwc

“Jeg er meget forundret over seeds for i år for at være helt ærlig. Jeg ved ikke om det er decideret ufortjent, men det overrasker mig i høj grad at en stor spiller som Ivan Lapanje er af finde i 3. Seed. Jeg er tilfreds med mit eget seed. Det her er min første FIWC, hvor de fleste som er mig på seed har været der endnu flere gange, så det er ikke noget der overrasker mig, men jeg er tilfreds med at have undgået 4. Seedingslag. Som sagt er jeg fortsat meget forundret over Ivan Lapanje er i samme seedningslag som jeg er trods hans store internationale erfaring, men det er ikke noget jeg decideret jubler over, da jeg er dikker på at en spiller som Boras alligevel bør være at finde i knockout runderne hvis han kan få hans spil igang i NY.”

Herefter gik snakken over på, hvem de helst vil undgå, og hvem de godt kunne se sig selv i gruppe med:

Agge:

“Jeg er meget large med puljerne, og frygter faktisk ikke rigtig nogen. Omend vil det da helt sikkert komplicere tingene at havne i en gruppe med Johann Simon, Ivan Lapanje og f.eks. Allan Castello. Dog skal man slå alle hvis man vil vinde, og det er det princip der sidder i mit hoved. Jeg tror bare gerne jeg undgå Ivan Lapanje, da han kender mit spil bedre end de fleste, ellers er jeg ligeglad med hvem jeg møder.”

Mo: 

“Der er ingen spillere jeg sådan set foretrækker at møde, da alle spillere som er kvalificeret til VM er nogle dygtige spillere. Helt fra seed 1, hvor Agge som er 2 gange verdensmester befinder sig, til seed 4 hvor Allan Castello fra Brasilien befinder sig, som fik en 2. Plads i den nationale ESWC kvalifikation. Det er svært at sige hvilken gruppe jeg frygter mest, da jeg fortsat mangler at analysere alle spillerne i fællesskab med min coach, Hassan Al-Saraf, men heldigvis kommer August til at undgå hinanden i gruppen, så vi har en større chance for dansk succes i New York!”

 

Som Al-Bacha selv siger kan danskerne heldigvis glæde sig over, at de ikke har mulighed for at ende i samme gruppe, da to landsmænd ikke kan havne i samme pulje ifølge reglerne. Som vi startede med at sige, nærmer vi os verdens største FIFA begivenhed, og her på Sports-Gaming.dk kan du følge tæt med i verdensmesterskaberne i FIFA den næste måneds tid.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.