Nordjyllands stærkeste spiller skal man bestemt holde øje med, når DM bliver skudt i gang. Selvom det er Jacob ‘Kragefucz‘ Kragelunds første DM, er det bestemt en spiller, som skal tages seriøst, og med en offensiv spillestil samt en stærk defensiv, bør enhver modstander frygte at løbe ind i denne mand. Selvom Kragefucz første gang dukkede op under en turnering i Dan’s Poolhall Series, så sent som i februar, har han på et halvt år gjort sig bemærket op til flere gange.Fucz DM optakt

Kragefucz har generelt domineret i Aalborg og vundet både Sport in Progress og kvalifikationen til DBU VM Tour i Aalborg, hvor han løb med tredjepladsen i sidstnævnte turneringer efter sejr over Philip Warburg. Hans seneste triumf er ikke engang en uge gammel og skete hos DFDS Seaways, hvor han løb med sejren på FIFA Cruise efter at have misset færgen i København for derefter at tage natbussen til Oslo, så han kunne deltage i turneringen på vej hjem.

 

Vi har taget en snak med Kragefucz for at høre om hans forventninger til DM:

Hvad forventer du af dig selv til DM?

Det er mit første DM, hvorfor jeg ikke forventer mig så meget, udover at optjene lidt erfaring. Xbox-controlleren passer mig heller ikke fantastisk, men mon ikke jeg lærer den at kende turneringen igennem. På trods af det, så forventer jeg dog at gå videre fra 2. gruppespil, da mit bundniveau er blevet betragtelig bedre i den seneste tid – derfra er det fugl eller fisk, men hvis jeg ender i top 16, så vil det være absolut tilfredsstillende. 

Hvordan har du tænkt dig at forberede dig før turneringen? 

Det handler om at få spillet så mange kampe som muligt, mod så mange kompetente modstandere som muligt, hvilket jeg har optimale muligheder for i år. Derudover spilles der jo ESWC-kval op til DM, hvor jeg forventer god sparring. 

Hvordan ser din top 3 ud?

Agge er selvfølgelig den store favorit af åbenlyse årsager, hvilket også ses på hans latterligt lave odds. Tilmed ser jeg det som en afgørende faktor, at DM spilles på Xbox One, hvilket nok giver ham en yderligere fordel, da størstedelen af udfordrende anvender PS4. Derudover tror jeg meget på den evige 2’er Lars Korreborg, som gentagne gange har vist sig yderst kompetent til de større turneringer – han ser også ud til at være faldet godt til på NextGen. Disse er de to store favoritter imo, hvorfor jeg ser 3. pladsen mere åben, men da jeg egentlig ikke har det store kendskab til mange af topspillerne, så har jeg svært ved at sige hvem det præcist skulle være. jeg har dog mødt spillere som Lasse Bækkelund og MrSuit ved tidligere lejligheder og ser dem have gode muligheder for en topplacering.

Hvem tror du overrasker i år?

Jeg tror sagtens vi kan se en ukendt komme langt som følge af konsolskiftet og generelt skiftet til NextGen. Dog håber jeg på selv at kunne overraske og nå til tops, men hvis jeg bare når bussen i Aalborg, så tror jeg de fleste bliver overrasket.

Vælger du at oddse på Jacob Kragelund, giver det pengene 40 gange igen ved en sejr til DM.

Fik du ikke set gårsdagens artikel om Patrick Eckhoff, kan den findes lige her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.