Den 16. juni mødes eSuperligaen 2019-finalisterne fra FCK og Brøndby finalisterne fra henholdsvis eAllsvenskan og eSerien i en direkte duel om at blive kåret som nordens bedste.

Man gik måske og troede, at vi ikke skulle se mere fra eSuperligaklubberne i denne FIFA-sæson. Det er der nu blevet lavet om på, eftersom turneringen Nordic Masters 2019 netop er blevet annonceret til verden.

Hele seks FIFA- og fodboldklubber – to fra Danmark, to fra Sverige og to fra Norge – inviteres i næste måned til Jönköping i Sverige under eventet DreamHack Summer, hvor de skal dyste indbyrdes mod hinanden om at kunne kalde sig nordens bedste.

Den store turnering afholdes helt præcis den 16. juni og vil kunne følges på Dplay og muligvis også Canal 9. Her kan du se en lille promo:

Det bliver FCK og Brøndby, der skal forsvare de danske farver i Sverige, Malmö FF og Örebro SK der skal repræsentere Sverige og Vålerenga og Brann som tørner ud for Norge.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *