Endnu en runde af eSuperligaen er blevet afviklet, og det med endnu et kæmpe comeback af Vejles ‘LordHjorth’

I aftenens første kamp slog Silkeborgs ‘Pilm’ i første runde Vejles JoeFromDenmark’ 0-4, og nok engang skulle Vejles ‘LordHjorth’ ud og vende et nederlag til sejr. Dette gjorde han endnu engang, og vandt 2-6 over Silkeborgs ‘Adellovic, som betød at Vejle samlet vandt på reglen om udebanemål. Endnu engang beviser ‘LordHjorth’ altså, at han er en af eSuperligaens bedste spillere, og at Vejle bestemt ikke skal afskrives, når man snakker om eSuperliga titlen.

Helsingør er stadig uden sejr, da de tabte 4-2 til AC Horsens, som betyder, at de stadigvæk finder sig selv på sidstepladsen. Dog er Sønderjyske kun 2 point foran Helsingør, da de ligeledes tabte deres kamp 4-2 mod Brøndby.

Som forventet blev det utrolig tæt mellem AaB og Esbjerg, men alligevel kunne Esbjerg hive de 3 point hjem med en smal 6-5 sejr, og har nu momentum med to sejre i deres seneste to kampe, inden de i morgen møder formstærke Vejle.

FCK forsvarede også deres 1. plads, da de kørte OB over med en 11-2 sejr. Dette kæmpe nederlag betyder også, at OB i tabellen bliver overhalet af både Vejle som overtager deres 4. Plads, men også af Lyngby som indtager 5. pladsen. Ligeledes bliver OB nu også åndet i nakken af Randers, som med deres smalle 4-3 sejr over Hobro rykker op på 7. pladsen.

AGF mødte FC Midtjylland i et spændende opgør, hvor AGF’s Niklas ‘N1ller’ Jakobsen i første runde slog FC Midtjyllands ‘The-Kid’ 2-1. I anden runde var der lagt op til målfest, i en head to head duel for førstepladsen på topscorerlisten, da AGF’s Fatih Üstün mødte FC Midtjyllands ‘Niller’, som inden kampen blot havde scoret et mål mere end Üstün. Üstün præsterede dog at overtage førstepladsen på topscorerlisten, da han slog ‘Niller’ 2-7, som også betød, at AGF samlet tog en overbevisende 9-3 sejr. Nederlaget betyder også, at Midtjylland nu har tabt 3 kampe i streg, og muligvis befinder sig i en mindre krise.
Dog kan der laves om på dette i morgen, når de møder OB.

Sidste kamp på dagsordenen var Vendsyssel mod Lyngby, og som tidligere nævnt tog Lyngby en 5-1 sejr, og rykkede derved hele vejen op på en 5. plads. Lyngby er altså pludselig blevet et hold, der sagtens kan spille med om top 8, og får yderligere mulighed for at tage ekstra 3 point, når de i morgen møder FC Helsingør, som stadig ikke har fået en sejr i eSuperligaen.

Glem ikke, at det også er i morgen, at der er topkamp mellem AGF og Brøndby. Kampen spilles kl. 19.30 og kan ses på Canal 9 og Dplay.

Tabellen ser efter 7. spillerunde således ud:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.