Interview: Lucas ‘Fifalucz’ Krøll bliver en del af ’40-0-klubben’

0
462

Årets udgave af FUT Champions lakker drastisk mod enden, men i sidste weekend formåede Lucas ‘Fifalucz’ Krøll dog at slutte Weekend League godt af med en 40-0-score.


Med blot få weekender igen lykkedes det i sidste uge Lucas Krøll, bedre kendt som Fifalucz, at erobre sin første 40-0-bedrift. Den unge og talentfulde Odense eSport-spiller har flere gange været utrolig tæt på, men nu formåede han så altså endelig at følge trop med sine to holdkammerater, der i år har mestret det nye gamemode i FIFA Ultimate Team.

Vi har derfor talt med Lucas Krøll, der blandt andet fortæller, at 40-0 har været et af de helt store mål for ham i FIFA 17.

Krølls billede.
Lucas Krøll i kamp mod August Rosenmeier. Foto: Krøll

Det har selvfølgelig været mit mål hele FIFA 17 at ramme 40-0, og da jeg har været tæt på så mange gange, er det dejligt endelig at opnå det, der ligesom var målet for FUT 17, nu når jeg ikke er gammel nok til at kvalificere mig til VM,” fortæller han.

Muligheden for at kvalificere sig må den unge dansker dog formentlig vente et år til med, hvis EA har samme aldersgrænse igen i FIFA 18. Men der er naturligvis andre muligheder for at skabe sig selv et stort navn – nemlig igennem de danske FIFA-turneringer rundt om i landet. Vi ønskede at høre Lucas Krøll, om han har været tilfreds med sit første officielle år på den danske FIFA-scene.

Jeg er jo blandt andet blevet en del af Odense eSport, og herudover har jeg egentlig været fint tilfreds, når man tænker på, det er mit første år på FIFA-scenen. Jeg er langt fra tilfreds med mine præstationer offline i år dog, da jeg føler jeg kunne have gjort det meget bedre,” siger han, men kigger derefter på sit år med et langt mere optimistisk syn:

Men jeg bliver nok også nødt til at huske på, det er mit første år, og at jeg stadig kun er 14 år. Online som Gfinity, FUT Champions og andre turneringer har jeg egentlig været tilfreds med, men det med offline kommer nok med erfaring.

Tilbage til fokus på FUT Champions igen kom ‘Fifalucz’ til sidst med sin mening om, hvem der har været den bedste danske FUT Champions-udøver i år. Det havde han til gengæld en smule svært ved at vurdere.

Det er svært at sige, hvem der har været bedst i år i FUT, men jeg vil sige MJ (Marcus Jørgensen, red.), Fredberg eller Dingo. MJ viste jo, hvor god han er i FUT, da han formåede at kvalificere sig til FIWC. Fredberg har bare været stabil så lang tid, fortjent vundet FUT Live og kom også med til VM-kvalifikation. Dingo blev nummer 1 i hele verden i FUT Champions i en måned med 197-3, mener jeg, og burde have kvalificeret. Så det er de tre, jeg ville mene, der har været bedst FUT, og så er der selvfølgelig også mange andre, som har gjort det virkelig godt.

Hvis du ikke allerede vidste det i forvejen, så er Odense eSports Lucas Krøll jo også FIFA-YouTuber. Du kan herunder se videoen, hvor han fortælle mere om sin flotte præstation samt åbner sine rewards:

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here