FUT Champions

0 557
Som sidste uges Weekend League-rewards modtog elite-spillerne fra top 100 intet ringere end en pakke med hele seks Team Of The Season La Liga-spillere. Vi har fundet et par af de vildeste frem til jer.

Man skulle næsten tro, at FIFA Ultimate Team fejrede fødselsdag i sidste uge. Som top 100-rewards blev alle weekendens bedste FUT Champions-spillere nemlig udstyret med en pakke, der indeholdte hele seks blå Team Of The Season La Liga-kort.

En af disse få heldige blev Tassal ‘Tass’ Rushan fra Hashtag United, der har haft noget af en uge, må man sige. Først kvalificerede han sig til verdensmesterskabet i FIFA, dernæst åbnede han den muligvis bedste pakke i FIFA’s historie, som du kan se øverst i artiklen. Og sidst men ikke mindst har han netop fået 40-0 i Weekend League.

Spoilers alert: Hvis du er Real Madrid-fan, så bliver du med garanti meget misundelig!

Også danskerne havde heldet med sig i denne omgang, da Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf og Frederik Fredberg åbnede rewards på sine kanaler. Deres to separate videoer kan du se herunder:

0 785
FIFA-spiller Christian Aaby bliver hermed det seneste medlem i ’40-0-klubben’. Læs her den ubesejret debutants reaktion.

Det er selvfølgelig en helt fantastisk følelse at blive medlem af ’40-0-klubben’! Jeg har været lige ved og næsten flere gange, så det er virkelig lækkert, at det endelig lykkedes.” – således lyder de første ord fra Christian Aaby, der netop har ramt den fantastiske score, 40-0, i den veloverståede Weekend League.

Som bekendt er han ikke den eneste dansker, som gennem FIFA 17 har formået det. Den noget så frustrerende forskel mellem deres og hans bedrift, set ud fra Christian Aabys synspunkt, er dog, at det nyeste medlem af ’40-0-klubben’, ligesom resten af FUT-entusiasterne, ikke længere har chancen for at kvalificere sig til verdensmesterskabet igennem det drønpopulære gamemode. Selv kigger han da formentlig også på sin nuværende form med et lille suk om, at det måske skulle have været nu, kvalifikationen kørte, hvis det endelig skulle have været.

Jeg tror uden tvivl, at jeg havde haft gode chancer, hvis det stadig var i gang på nuværende tidspunkt, da jeg føler, at jeg spiller virkelig godt for tiden og har fået bygget et rigtigt stærkt hold op i FUT,” siger han og bliver herefter ledt hen mod et spørgsmål om den kommende fremtid.

Fremtiden er stadig ret uvis. Dog har jeg nogle ret interessante tilbud liggende, der lige skal overvejes en ekstra gang ovenpå denne præstation og en eventuel god præstation på lørdag til FUT Live.

Og netopnævnte FUT Live, der ganske vist er lige om hjørnet, er såmænd endnu et interessant emne at komme ind på for Christian Aaby, som stiller op til turneringen med store forventninger.

Mine forventninger til FUT Live er virkelig høje! Jeg føler, at jeg har præsteret på et højt niveau i FUT igennem en længere periode, hvilket jeg ikke har formået til diverse offline-events. Det er det første store event med FUT-hold i Danmark, og jeg føler, at jeg har en stor fordel, da jeg har spillet virkelig meget FUT de seneste år, og jeg har næsten kun haft fokus på FUT i år,” lyder de afsluttende ord for denne gang. Mon Christian Aaby kan fortsætte stimen i næste weekend?

0 754
For 16. gang er der nu en dansker, der har ramt 40-0 i FUT Champions. Denne gang var det Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach, som opnåede den perfekte Weekend League-score for første gang.

Godt og vel otte måneder skulle han ind i FUT Champions, før det endelig lykkedes ham at tilslutte sig den prestigiøse ’40-0-klub’.

Men efter utallige af ‘lige ved og næsten-resultater’ gik alt heldigvis efter planen for Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach i den netop-overståede weekend, som også lød meget begejstret, da vi talte med ham kort efter bedriften.

“Det føles selvfølgelig fantastisk at blive en del af ’40-0-klubben’, og det har været et mål for mig i et stykke tid nu. Jeg har været meget tæt på flere gange, så det er virkelig en god følelse, at det endelig lykkedes.”

Mikkel Hjorth Bach i interview med TV 2 forud for Sommerbold E-Sport-finalen.

Efterfølgende ønskede vi at høre, hvad Wicked Gaming-spilleren mente var den helt store nøgle til weekendens succes.

“Egentlig gjorde jeg ikke så meget andet, men en vigtig ting var, at jeg fortsatte med at spille mit spil, når jeg kom bagud, hvilket jeg gjorde i forholdsvis mange kampe. Samtidig var kynismen mere til stede, end den har været på det seneste, hvilket nok var nøglen,” sagde Mikkel Bach, der virker til at være i forrygende form forud for den vigtige turnering – Copenhagen Open – næste weekend. Denne påstand var den unge FIFA-spiller enig i.

“Jeg føler mig bestemt klar til Copenhagen Open. Jeg er i god form for tiden, både i H2H og i FUT, hvilket jeg selvfølgelig håber fortsætter indtil og efter Copenhagen Open.”

Listen over danskere, som har ramt 40-0 i Weekend League (I alt 16 gange):

Hassan ‘HassanPlayer’ Al-Saraf – Tricked eSport – (To gange)

Frederik ‘Fredberg’ Fredberg – Marienlyst eSport – (To gange)

Jesper ‘Pilm’ Prang – Brøndby eSport – (Én gang)

Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen – Brøndby eSport – (Tre gange)

Daniel ‘Dingo’ Kristensen – Marienlyst eSport – (Fire gange)

August ‘Agge’ Rosenmeier – PSG eSports – (Én gang)

Lasse ‘Kongen’ Bækkelund – Odense Boldklub (To gange)

Mikkel ‘Rævehjorth’ Bach – Wicked Gaming (Én gang)

Startskuddet er lyt til dagens Ultimate Team Championship i ‘The Base Berlin’, hvor deltagerne skal kæmpe om en præmiepulje på 2,7 milioner danske kroner samt en startplads i verdensmesterskabet i FIFA.

Lige nu kan du overvære den formentlig vildeste FIFA-turnering til dato, når ‘The Base Berlin’ stiller rammer til Ultimate Team Championship, hvor alle Live Regional Finals sæson 1- og 2-vindere deltager med om en præmiepulje svarende til omtrent 2,7 milioner danske kroner, mens en plads i verdensmesterskabet også står på spil.

Nederst på siden kan du følge turneringens stream.

Hvem er favoritterne?

De otte gruppe er allerede trukket, og her er flere af forhåndsfavoritterne endda støt ind i hinanden.

De otte grupper til Ultimate Team Championship.

Specielt gruppe 1 ser uhyre svær ud, hvor hele to ud af to spillere fra PSG eSports blandt andet skal i kamp mod hinanden. ESWC-vinder Lucas ‘Daxe’ Cuillerier og brasilianske Rafael ‘Rafifa13’ Leite Fortes, der vandt sin Live Regional Final i Miami. Disse to skal dyste klokken 12:15. Alene de to PSG-spillere gør gruppen til en af de sværeste grupper, men også sæson 2 resten af verdenen-mesteren, Aldossary ‘MSdossary7’ Mossad, har faktisk sneget sig med i, hvad man vist godt kan kalde ‘The Group Of Death’.

Andre favoritter anses for at være Hashtags United og Spencer FCs eneste tilbageværende håb, Tassal ‘HashtagTass’ Rushan, hans landsmand Spencer ‘Gorilla’ Ealing, franske Corentin ‘Vitality Rockyy’ Chevrey, amerikanske Giuseppe ‘Guastella11’ Guastella, FIWC 2015-vinder Abdulaziz ‘MrD0ne’ Alshehri og naturligvis de to tyske VfL Wolfsburg-holdkammerater, Benedikt ‘SaLz0r’ Saltzer og Timo ‘TimoX’ Siep, der ligesom PSGs repræsentanter er havnet i samme gruppe.

Stream turneringen

Kampene bliver spillet fra klokken 12:00, og du kan følge med herunder:

YouTube:

Twitch:

Se livevideo fra EASPORTSFIFA på www.twitch.tv

0 1135
Dingo og Fredberg efter deres kamp mod Wahed og Al-Bacha til Elgiganten Cup Ultimative.
Der er mildest talt kaos i Marienlyst eSport-lejren lige nu, hvor det er blevet bekræftet, at den ellers-kvalificerede Daniel ‘Dingo’ Kristensen ikke skal med til FIWC Regional Qualifiers alligevel.

Inden længe skal fire dygtige danskere kæmpe med i den sidste og afgørende kvalifikation til verdensmesterskabet i FIFA, som bliver FIWC Regional Qualifiers – en kvalifikation FIFA-spillere verden over har haft muligheden for at kvalificere sig til over FUT Champions siden februar.

Efter hvad der var planlagt, skulle Daniel ‘Dingo’ Kristensen også have været en af disse fire, men hvorimod de andre kvalificerede danskere modtog deres bekræftelses-mail, tikkede der aldrig nogen ind på Marienlyst eSport-spillerens konto.

Daniel Kristensen havde glemt at tilmelde sig online-kvalifikationen og er derfor ikke kvalificeret alligevel, trods to måneder i top 5.

Det undrede naturligvis hovedpersonen, der i øvrigt havde formået at kvalificere sig to måneder i træk, men efter en kort søgen, gik det dog pludselig op for Daniel Kristensen, hvad der var gået galt i processen.

Inden FUT Champions og Weekend League overhovedet blev skudt i gang, havde spillerne selv fået ansvaret for at registrere og altså tilkendegive, at de ønskede at spille med om diverse kvalifikationer til FIFA Interactive World Cup.

Dette skulle de og alle andre, der ville forsøge at kvalificere sig til verdensmesterskabet gøre på EA Sports’ hjemmeside på dette link, og det var så her, misforståelsen fra Daniel Kristensens side opstod.

Han var nemlig, ifølge sig selv, aldrig blevet informeret om, at det simpelthen var noget, han skulle have gjort, samtidig med at FIFA-spilleren placeret nummer syv på den danske FIFA-rangliste ikke selv havde fået tjekket op på dette nye tiltag i reglementet.

Af denne absurde årsag tikkede en bekræftelses-mail aldrig ind på Daniel Kristensens konto, og det er naturligvis til kæmpe frustration for hovedpersonen selv.

Jeg har ingen ord, virkelig. Jeg aner slet ikke, hvad jeg skal stille op, udover at kæmpe for at komme med til det, jeg har kvalificeret mig til to gange (!). Jeg fik en 1 plads i marts-april måned med 197 sejre ud af 200 mulige, og jeg kvalificerede mig også her i sidste måned (april-maj),” fortæller knuste ‘Dingo’ og uddyber efterfølgende omkring hele den absurde situation:

Jeg har INTET vidst omkring nogen ” tilmelding”. For mig giver det ingen mening, at man skal signe up for dette? Man har lavet en bruger, som man giver penge for inde på EA, og de har alt den information, de skal bruge omkring en. Jeg er ovenikøbet blevet interviewet af selve EA, hvor de har skrevet tillykke med kvalifikationen, og nu er jeg alligevel ikke kvalificeret? Det er hårdt, virkelig hårdt, når man brænder så meget for noget, og det hele så bliv ødelagt på noget så korrupt.

Den ærgerlig situation har dog ikke ødelagt Daniel Kristensens håb om store ting i fremtiden indenfor FIFA’ens verden.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at fortsætte fremad med fuld fart. Lige nu skal jeg bare lige komme ovenpå igen, selvom det er svært.

Frederik Fredberg og Daniel Kristensen til Elgiganten Cup 2v2.

En dansker, der derimod er over skyerne lige nu, er ‘Dingos’ holdkammerat, Frederik Fredberg.

I modsætning til sin teammate har han på mystisk vis modtaget en invitation til FIWC Regional Qualifiers, til trods for ellers at have misset top 5-placeringen i sidste måned på målstregen.

Den sidste uge har jeg aldrig haft så lidt vilje og motivation for spillet. Den manglende motivation havde forplantet sig i mit spil, og aldrig har jeg spillet så elendigt. Utroligt så meget en mail kan ændre. Det er så urealistisk. Det er stadigvæk ikke gået op for mig,” skriver Frederik Fredberg på sin Facebook-side.

Det tyder dog ikke på, at han har modtaget sin holdkammerats plads, eftersom Daniel Kristensen kvalificerede sig den første gang måneden før Frederik Fredberg, men sagen er stadig forholdsvis uklar.

Til gengæld kan vi glæde os over at have hele fire danskere med til den kommende kvalifikation, og med brandvarme spillere hele vejen rundt, ser Danmarks chancer bestemt lovende ud.

0 848

Artiklen er skrevet af Jesper ‘Pilm’ Prang

I morgen går det løs til den anden europæiske regional i FIFA 17 hvor man potentielt kan rejse hjem med 30.000 dollars, hvis man går hele vejen. Modsat første regional hvor Danmark var repræsenteret af 1 mand, er vi denne så heldige denne gang at have 2 ud af 32 med, nemlig August ‘Agge’ Rosenmeier fra PSG og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen fra Brøndby IF.

Hvad kan vi så forvente ikke bare fra de to danskere, men generelt fra eventet, det vil jeg i det følgende give mit bud på:

De danske drenge

August Rosenmeier og Marcus Jørgensen. Er der overhovedet noget om førstnævnte der ikke er blevet sagt i årenes løb? Spiller for den franske mesterklub, trofæskabet fuldstændig overproppet og en utrolig vilje til at være den bedste i alt han rører, om det er FIFA, fodbold eller sågar Uno. Hans FIFA 17 har også været succesfuldt med sejr til Dreamhack på X1, en top 3 til Nordic Champion med et markant dårligere hold og gode resultater til de lukkede klubevents i Schalke og Warszawa. Kender man dog August ret er det dog sikkert de små skuffelser til ESWC med et top 16-exit til ESWC i Paris og gruppenederlaget til Regionals i selvsamme by, der står klarest i hans bevidsthed. Derfor er Madrid en oplagt mulighed for på ny at levere et topklasse resultat, flankeret af sin coach, den unikke Adel Daher, og vise hvad de har arbejdet stenhårdt på de seneste måneder. Jeg forventer intet mindre end et topresultat fra den tidligere verdensmesters side.

Marcus Jørgensen er om nogen en ligeså speciel karakter i dansk FIFA. Fra sin indtræden på scenen til DM i FIFA 14, hvor han for første gang rører en next-gen konsol og når hele vejen til finalen mod tidligere nævnte August. Til 2 efterfølgende FIFA år hvor han ikke for alvor slår sit navn fast til de store danske turneringer, men online muligvis er den mest frygtede spiller af alle, grundet sin, til tider, logikstridende FIFA-stil som nærmest ingen spillere på planeten har et svar på. Mod slutningen af FIFA 16 med især flotte 2vs2 resultater og starten af FIFA 17 har Marcus dog endelig bygget bro mellem sit online og offline niveau. Noget der muligvis ligger i tråd med det kompetitive skifte til hans ynglings gamemode FUT hvor tempoet, og stilen passer ham bedst. Flere gange har han også allerede vist prøver på sine evne i det store udland, en stærkt præstation til Dreamhack i Sverige hvor blandt andet Lucas ‘Afro’ Wallman og Robert ‘Ufenok’ Fahretdinov blev sendt til tælling. Ydermere en flot 4. plads til Nordic Champion hvor ligeså prominente navne måtte lade livet, deriblandt Ivan ‘Boraslegend’ Lapanje. Online har Marcuzo også været i sit vanlige es der foruden kvallen til Madrid, der kostede en ødelagt monitor i Sverige på vejen, også endte som nummer 1 i hele verden i netop overståede måned hvilket har sikret ham minimum en ekstra udenlandstur senere på året. Kombineret med alle disse flotte resultater er der håb om endnu en stærkt præstation fra den unge Brøndby spiller.

Marcus Jørgensen i aktion mod Daniel Nørremark ved DM i 2015.

Hollænderne kommer

Holland har i de sidste 2-3 år lagt mere og mere på internationalt som FIFA hvor navne som Ali ‘Bruma’ Riza Aygun og Dani ‘Psycho’ Hagebeuk (som repræsenterer Ajax Amsterdam) især har gjort sig bemærket med flotte bedrifter online som offline. Selvom vi desværre ikke får lov at opleve Ali til denne regionale. har et væld af hollændere alligevel kæmpet sig til Madrid, nemlig hele 7 hollændere på PS4. I bunken er navne som Bas ‘Bastafa’ Quist, Bob ‘KINGEP’ van Meulden, Luca IaamAapjee (godt nok fra Belgien, men vi tæller ham med) Bryan ‘ThatRonaldoGuy’ Hessing, Levy ‘Sterenstatuss’ Frederique, og sidst men ikke mindst Dani ‘Psycho’ Hagebeuk, der fuldstændig har savet alle over i det hollandske svar på Waoo-ligaen med 17 sejre i ligeså mange kampe. På papiret er Dani Hagebeuk klart en af feltets største favoritter, mens mange af de andre hollandske navne nok skal kæmpe en brav kamp for at komme videre fra gruppen. Forvent dog en fin præstation af Sterenstatus der med international erfaring under bæltet, kan gå hen og blive en ubehagelig modstander

De tyske newcomers

 Mens Tyskland har gang i et virkelig, virkelig flot FIFA år, med topnavne som Cihan Yasarlar (Schalke 04) og Timo ‘Timox’ Siep (Wolfsburg) der tog topplaceringer til sidste FUT-champions er det nogle helt nye og ukendte navne vi skal tage stilling til på PS4 fra Tyskland. De 4 mand er Yannick ‘Gotzery’ de Groot, Hakan ‘Dju_10x’ Aslan, Tim ‘TheStrxnger’ Katnawatos og den fuldstændig ukendte Vardypace00. Selv for en relativt velbevandret FIFA-kender er det ikke just navne der ringer de store klokker, og når man i forsøget på at identificere Vardypace00, endda med hjælp fra Joel ‘Svenis13’ Hildingsson, fejler, ved man at der her er tale om nogle spillere der er nærmest umuligt at spå om i forhold til placering og niveau. En ting er dog sikkert, de tyske spillere er altid en stor mundfuld ligemeget om navnet klinger velkendende eller ej.

Internationale topnavne

Foruden tyskere, hollændere og danskere er de 3 sidste mand i kurven på PS4 nogle uhyggelige spillere. Danielle ‘DiviApache’ Paolucci har i 2017 udviklet sig med raketfart, og kontinuerligt placeret sig i toppen af FUT champions leaderboardet siden januar. Om end han ikke har de store offline resultater endnu, har han på sin youtube-kanal på det seneste udfordret diverse internationale spillere, med gode resultater til følge. Bestemt en mand at holde øje med. Han blegner dog en kende ift de to næste spillere der skal introduceres, Johann ‘Maniika’ Simon og Ivan ‘Boraslegend’ Lapanje.

For at starte med Boras, er det vel efterhånden et navn som alle med en interesse for FIFA burde kende. Glimrende Youtuber, sympatisk person og en ulideligt stærkt spiller. Der er ikke grund til at remse resultater fra tidligere FIFA spil op da listen ville blive alt for lang, men bronze til VM sidste år og Virgin gaming sejren i 2013 skal dog alligevel med. Hans FIFA 17 er dog svært for alvor at fælde dom over. Han startede året stærkt med en anden plads til Dreamhack, og kvalifikation til regionals i Paris. Siden da er resultaterne dog kørt lidt af sporet, udfra hans utroligt høje standarder. Et gruppeexit til regionals i Paris, og en top 24 til Nordic Champion hvor først Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, og herefter Hassan ‘Hassanplayer’ al-Saraf straffede den svenske storspiller var hårde slag. I FUT Champions er kvallen til FIWC regionals også kikset de seneste 3 måneder, så Ivan er en mand der hungrer efter et resultat, og kender man ham ret er der gode chancer.

Sidste mand på listen er også et uhyggeligt navn. Flere deltagelser til FIWC, senest kvartfinalen sidste år med nederlag til Mohamad ‘Bacha’ al-Bacha, og en flot sejr til Dreamhack i Sverige. En toptunet defensiv spiller der har set uhyggelig stærk ud hele året, der bare har bygget på som året er skredet frem. Hans sejr ved den netop overståede eLeague i Frankrig i finalen mod Oliver ‘Nino7’ Comont, giver ham samtidig også en unik statistik i forhold til FUT regionals. Da han er den eneste der til begge events har kvalificeret sig gennem offline turneringer mod andre professionelle. Dette vidner i høj grad om en mand der virkelig er stærk mod andre kompetitive modstandere, og danske spillere har da også mærket smerten mod Maniika tidligere. Mens Mohamad al-Bacha, med 2016 måske mest veltimede ballroll, slukkede Johan’s VM-drøm, har Marcus Jørgensen anderledes dårlige minder til Dreamhack, hvor Maniika med en ekstrem double stepover til McGeady spin i det 87. minut slukkede det danske håb om sejr på PS4-siden. Det er derfor sikkert at hvis man skulle være så uheldig at løbe ind i den franske maskine, skal der leveres en præstation udover det sædvanlige, forvent at han, som minimum, går videre til FUT championship i Berlin 2 uger efter.

Med alt dette in mente er det bare at læne sig tilbage i morgen og nyde en masse god FIFA. Selv med disse navne nævnt, har jeg end ikke rundet Xbox siden, der har mindst ligeså vilde navne på listen. Fokus for de danske drenge må dog i første omgang være at nedlægge deres 15 modstandere, og gøre alt for at sikre endnu et suverænt dansk resultat i den spanske kongeby

Gruppespillet starter i morgen klokken 8.00 dansk tid på FutChampions.com/Live

0 628
Til stor begejstring for de danskere, som følger med i konkurrence-FIFA, bliver det nu muligt at følge lørdagens vigtige FIWC-kvalifikation direkte på TV3 Sport 2 og Viaplay.

Er man vild med FIFA 17, så kan man godt begynde at sætte et stort og fedt kryds i kalenderen på lørdag fra klokken 7:45.

Her viser TV3 Sport 2 og deres streamingtjeneste Viaplay nemlig billeder fra den store FUT-turnering og VM-kvalifikation i Madrid – Live Regional Final sæson 2 finale.

Med to danske repræsentanter i August ‘Agge’ Rosenmeier og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen er der også god grund til at se med, når de to FIFA-spillere skal forsøge at spille sig videre til FIFA 17 Ultimate Team Championship Series i Berlin med kæmpe præmiepuljer og muligheden for at spille sig direkte til FIFA Interactive World Cup.

Du kan følge turneringen fra klokken 17:00 til 17:55 på TV3 Sport 2 og fra klokken 7:45 til 17:55 på Viaplay.

Udover turneringen i Spaniens hovedstad, har Agge og Marcuzo også en anden kvalifikation på programmet inden længe, da de ligesom Daniel ‘Dingo’ Kristensen og Lasse ‘Kongen’ Bækkelund er kvalificeret til FIWC Regional Qualifiers – altså en helt tredje vej ind til verdensmesterskabet.

Under Copenhagen Games snakkede Red Bull med de to danske repræsentanter, der fik udleveret en række forskellige spørgsmål og svare på, hvilken der var deres favorit. Se indslaget her:

Lasse med sin officielle OB-trøje.
Præcis ligesom Marcuzo, Agge og Dingo er Lasse ‘Kongen’ Bækkelund klar til FIWC Regionals. Det er officielt efter FUT Champions sæson 3 nu er slut, hvor OB-spilleren sikrede sig en plads i top 5 og dermed direkte kvalificeret til FIWC Regionals

Vi hev fat i Copenhagen Games-finalisten i april, til en lille snak omkring hans forventninger:

Hey Lasse. Stort tillykke med kvalifikation til FIWC regional! Havde du troet at du kunne kvalificere dig her i sæson 3?

“Hey Simse! Tusind tak! Jeg havde absolut ingen forventning om at jeg kunne kvalificere mig. Det var faktisk først efter min 40-0’er i 3. weekend, at det faktisk gik op for mig, at det var muligt. Der skal selvfølgelig lyde en kæmpe tak til min homie Claes som har været der på skype og shareplay igennem 80% af kampene!”

Du har tidligere ikke haft den store succes i FUT, som du har i H2H. I takt med at turneringerne ændrer sig, gør du så også?

“Jeg har faktisk altid været udpræget FUT spiller. Jeg spillede FUT i FIFA 12, 13, 14 og 15 næsten udelukkende, og så har jeg altid spillet turneringer ved siden af som en del ting, men Ultimate Team var det gamemode der gav mig kærligheden til FIFA.”

Hvad er dine forventninger til regionals, tror du at du kvalificerer dig til FIWC?

“Mine forventninger er selvfølgelig at komme ned og lave lidt ravage. Jeg ved ikke hvor mit niveau ligger generelt eller hvor det ligger på dagen, men jeg vil helt sikkert prøve at give en performance som man vil huske.”

Lasse ‘Kongen’ Bækkelund (tv.) med Christoph Kramer til FIWC i München

Det er ikke så meget vi har set til sig på det seneste, udover en sejr til Copenhagen Open og en andenplads til CPH Games. Er du mindre aktiv end du var for et år siden?

“En sejr til Copenhagen Open og en 2. Plads til Copenhagen Games er over al forventning indtil videre i FIFA 17. Jeg er bestemt mere aktiv, end jeg var i FIFA 16, og resultaterne er også klart bedre!”

Til jul spurgte vi dig om du deltager til FIWC kvals, hvor du sagde nej. Hvad har ændret sig?

“Jeg fandt ud af, at jo bedre hold man efterhånden fik, jo nemmere var det at vinde kampe, så jeg begyndte at spille FUT Champs i Februar for at se hvor godt et hold jeg kunne opbygge i løbet af 2 måneder – og holdet blev heldigvis godt nok til at kunne levere denne præstation!”

Vi glæder os til at de fire danskere, Marcus, Agge, Dingo og selvfølgelig Lasse til FIWC Regionals, men først gælder det altså Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen og August ‘Agge’ Rosenmeier som spiller Live Regional Finale på lørdag d. 6/5 klokken 08:00. Mere info omkring stream samt optakt kommer i løbet af ugen.

0 583
Marcus Jørgensen i aktion mod Daniel Nørremark ved DM i 2015.
Så får vi altså med ét hundrede procents sikkerhed minimum én dansk FIFA-spiller mere med til FIWC Regional Qualifiers. Skarpe Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen rammer 39-1 i april måneds sidste weekend og kan dermed ikke overhales.

Nu er vi endelig klar med weekendens første (af forhåbentlig flere) gode FUT Champions-relaterede nyheder.

Brøndby eSports Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen ramte lørdag 39-1 i april måneds sidste weekend og sikrede sig derfor en plads i FIWC Regional Qualifiers, som kan gå hen og blive det sidste og afgørnede skridt inden deltagelse ved verdensmesterskabet i FIFA.

Turneringen vil blive afviklet i maj, hvor Marcus Jørgensen desuden også skal en tur til Madrid, der bliver Brøndby-spillerens anden mulige kanal at kvalificere sig til FIWC igennem. Datoen og placeringen for FIWC Regional Qualifiers er dog endnu ikke offentliggjort.

Marcus Jørgensen tilbage i 2014 med sin andenplads til DM i FIFA, som i øvrigt også var den første turnering nogensinde, han deltog i.

Jeg står med en enorm lettelse i kroppen,” fortæller Marcus Jørgensen om det store resultat og uddyber:

Efter en marts måned hvor jeg allerede blev sat ud af kapløbet pga. disconnects, så er det dejligt at kunne tage april med så stor stil. Dog kunne det have været endnu vildere med 160/160, som faktisk var muligt, men det er lige meget i sidste ende. Fredagen denne måned startede ud med, at der blev investeret i monitor, og så fik jeg sat min far på arbejde med nettet for at undgå de skide disconnects, og at jeg undgik dem var bare en kæmpe forløsning.

Og når han sammen med sine (minimum) to landskammerater skal forsøge at sikre deltagelse i FIWC, tror han da bestemt også på Danmarks chancer:

Jeg ved ikke, helt hvem de 20 andre deltagere er, men selvfølgelig ser jeg danskernes chancer som gode!

Til de lidt mere ærgerlig nyheder formåede et andet dansk kvalifikations-håb – Frederik Fredberg fra Marienlyst eSport – desværre “blot” at få en score på 38-2 i den sidste weekend, der gør, at chancen for at den nuværende top 5 i Europa kan blive overhalet på leaderboardet stadig er uvist.

Det er dog ikke afgjort, og samtidig vil han med garanti stå placeret højt på ‘ventelisten’, som allerede er blevet taget i brug et par gange tidligere.

Yderligere afventer vi naturligvis også opdateringer fra Odense Boldklubs Lasse ‘Kongen’ Bækkelund, der stadig er i gang med sine Weekend League-kampe.

Husk at følg med her på siden, hvor vi nok skal holde jer opdateret på diverse FIFA Ultimate Team- samt andre FIFA-nyheder.

I sidste weekend blev både Amerika- og resten af verdens regionsfinaler afviklet. Den engelske YouTuber Spencer FC fulgte her dagene tæt og tager nu sine følgere med backstage.

Foto: EA SPORTS FIFA, Twitter.

I den overstående og 16 minutter lange video kan du se, hvordan det foregik, da EA Sports i sidste weekend afholdte de to første af i alt tre Live Regional Finals i sæson 2, da Canada blev spillestedet for både Amerika og resten af verdens regionsfinaler.

Her tager han dig med bag om kameraet og snakker undervejs i videoen med en række af turneringens deltagere og folk bag hele setuppet.

De flotte omgivelser nær de canadiske bjerge blev da også fulgt op med flot FIFA inde i EAs lukkede bygninger, hvor amerikanske Giuseppe Guastella og saudiarabiske Mossa Aldossary gik hen og vandt hver deres regionsfinale.

Komisk nok, vidste den amerikanske vinder faktisk ikke, at han nu kunne se frem til FIFA 17 Championship Series i Berlin næste måned. Se klippet her:

Næste og sidste regionsfinale i sæson 2 bliver den 5. maj i den spanske by Madrid, og her er to danskere såmænd kvalificeret – nemlig August ‘Agge’ Rosenmeier og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, der skal forsvare de danske farver om ganske kort tid.

Videre til værktøjslinje