Fifalucz: Jeg er meget stolt af at være en del af det her projekt

0
1082

I går eftermiddags blev han præsenteret som AGF Esport-spiller. Vi har nu fanget 15-årige Lucas ‘FifaLucz’ Krøll til en snak om sit nye hold.

Det var en yderst stor dag for den blot 15-årige FIFA-elsker, Lucas Krøll, i går. ‘Fifalucz’, som er navnet, han går under i FIFA-verdenen, og som også er navnet på hans YouTube-kanal, blev nemlig tirsdag eftermiddag præsenteret som den ene af de i alt to nye AGF Esport FIFA-spillere.

Sammen med sin nye holdkammerat, Lars ‘PrimeTurbo’ Korreborg, samt coachen Kenneth Bank skal Fifalucz derfor repræsentere de hvide farver rundt til diverse FIFA-events, og dette er naturligvis noget, som den unge FIFA-spiller er rigtig stolt over.

Det føles utrolig godt at være en del af AGF, da jeg længe har ønsket at prøve nye udfordringer. Jeg er meget stolt af at være en del af det her projekt, og jeg føler mig allerede godt tilpas,” lyder det fra Lucas Krøll, der herefter fortæller os, hvorfor han valgte at blive en del af projektet.

Det var helt klart talentudviklingen, som var mest attraktiv. Jeg føler, jeg mangler noget, som jeg ikke selv kan udvikle, så AGF er en perfekt mulighed for mig,” siger han.

Når man skal repræsentere en traditionsrig Superligaklub, vil der naturligvis altid medfølge et pres for at levere varen. Fifalucz frygter dog ikke, at det kommer til at få nogen effekt på hans spil.

Jeg føler ikke, der er det store pres, så jeg vil ikke håndtere det anderledes, end hvad jeg har gjort indtil nu. Der vil nok komme et større pres i fremtiden, men så er det perfekt, at Kenneth Bank, som er min nye coach, kan hjælpe mig,” fortæller han og taler hernæst om sine personlige forventninger.

Mine forventninger er, at jeg tager et stort skridt op af den danske rangliste, og at jeg bliver bedre til at holde fokus i hver eneste kamp. Der er en masse små punkter, hvor jeg gerne vil forbedre mig, men der er jeg ikke i tvivl om, at Kenneth og Lars kan hjælpe mig.

Ved sin side kommer han, som det allerede er blevet nævnt, til at have en af Danmarks bedste FIFA-spillere gennem mange år, Lars Korreborg. En holdkammerat som Lucas Krøll ser meget frem til at samarbejde med.

Jeg er glad for, at Lars er blevet min holdkammerat, da han har en meget unik spillestil, og fordi der er mange ting fra hans spillestil, som jeg gerne vil føre over i mit spil. Der er også mange ting som stream og YouTube, som jeg kan hjælpe Lars med, så jeg glæder mig til samarbejdet,” siger han slutteligt.

AGF TV har også taget en snak med Fifalucz – du kan se videoen her:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here