FIFA 18 kommer til at medvirke i tredje sæson af Gfinitys egen ‘Elite Series’, hvor der skal kæmpes om gyldne VM-pladser, når eventet afvikles i marts næste år.

Efter et stykke tid uden hinandens selskab har EA Sports og gaming-siden, Gfinity.net, nu valgt at starte et stærkt samarbejde op igen. FIFA er nemlig iblandt spil-titler som CS:GO og Rocket League, når Gfinity åbner dørene op for tredje sæson af ‘Elite Series’.

Gfinity er den første eSport-virksomhed til at sikre en EA Sports FIFA 18 Global Series-licens, og vi er begejstrede for at bygge videre på vores mangeårig samarbejde med EA,” fortæller administrerende direktør i Gfinity, Neville Upton, på Gfinitys egen hjemmeside.

Det var desuden også svært at se bort fra den kæmpe efterspørgsmål, der har været blandt brugerne det seneste stykker tid.

FIFA er et af det mest efterspurgte spil af vores hold, spillere og fans, og vi ønsker at kreere meget engagerende konkurrence og indhold for vores community,” uddyber Neville Upton, der samtidig hævder, at tredje sæson af Gfinity Elite Series bliver det mest konkurrencedygtige event til dato.

Måden, det kommer til at foregå på, bliver med en seks uger lang Challenger Season med online-turneringer via. Gfinity.net til at starte med. Denne sæson har opstart fra den 8. januar, og allerede nu er det faktisk muligt at tilmelde sig sæsonen, ligegyldigt hvilket niveau man besidder.

Hernæst vil de 40 højest placerede spillere på leaderboardet have muligheden for at blive valgt i Elite Draft, der sker ved den 23. februar (læs mere her), og her kommer professionelle FIFA-hold efter sigende til at udvælge spillere til at repræsentere dem under Elite Series-eventet, hvor der altså kommer til at være nogle, der kvalificerer sig til den store VM-finale.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.