Det blev i sidste ende Frederik Fredberg, som kunne løbe med sejren, da Elgiganten FIFA Tour ramte Kolding.
Så blev det endelig tid til den længe ventede Elgiganten FIFA Tour #3 i Kolding. Til forskel fra de to tidligere turneringer på touren blev denne turnering spillet i det nye World Cup-spil, og derfor var det altså mere eller mindre umuligt at udpege en decideret favorit til at tage titlen.
Det skulle dog på denne lørdag i Kolding vise sig at blive Frederik Fredberg, som gik hele vejen. Brøndby eSport-repræsentanten havde gjort sit hjemmearbejde, og trods sit store fokus på FIFA Ultimate Team i år formåede han såmænd alligevel at vise sine head-to-head-evner frem.
Won yesterdays Elgiganten Tour ❤ Great feeling to secure the grand slam. I played against my bro @Dingoknk in the final once again. Great to see you back on track 🙏 #TroPåDet pic.twitter.com/eNKjx7Lxv5
— Frederik Fredberg (@FIFA_Fredberg) June 17, 2018
På sin vej til finalen stødte Fredberg blandt andet ind i Alen ‘Arrow’ Barakovic og Mohammed ‘Mudi’ Hamze, hvorefter finalemodstanderen, komisk nok, gik under navnet ‘Fredberg tvang mig til at komme’.
Daniel ‘Dingo’ Kristensen er han derimod bedre kendt som, og de to venner kunne hermed fejre en vellykket turnering og finaleplads sammen, alt imens Jacob Zohner på fornem vis tog tredjepladsen.
Stort tillykke til Fredberg med sejren og de 10.000 kroner samt naturligvis en plads i Elgiganten Grand Slam. Derudover skal der lyde en stor tak til alle fremmødte spillere, som gjorde dagen til en succes.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!