Der er mindre end to uger til Copenhagen Games, og både Teams og spillere har efterhånden fokus på den store turnering, som bliver spillet 18. april i Øksnehallen. Derfor vil vi, fra i morgen, tælle ned til turneringen med otte spillerinterviews, i prioriteret rækkefølge, så I altså i morgen kan læse om en af outsiderne til titlen. Ligeledes vil der komme interviews med flere FIFA Teams.
Vi har i dag snakket med Abdullah ‘MansourDK’ Mansour fra FIFA Team Nordsjælland (tidligere Los Morros), og der var specielt store forventninger til holdets største stjerne, Yassin ‘Yassin-2400‘ Khadim:
“Hvad er FIFA Team Nordsjællands forventninger til spillerne, når CPH Games starter?”
“Vi har stort set alle været lidt inaktive. Det er ikke blevet til så meget Fifa på det seneste, men når tiden er der, udnytter vi den selvfølgelig også! Vi har signet 2 spillere (Zlatko Popovic og Lasse ‘InSaNe97_DK’ Sørensen, som får debut til Copenhagen Games. Da der spilles på xbox og jeg ikke rigtig har så store forventninger, håber jeg det bedste for dem. Derudover deltager Yassin, som ikke rigtigt har slået til offline endnu. Alle og enhver ved, at Yassin har et uhyggeligt niveau, når han spiller op til sidst bedste, og jeg håber og tror på han kan gå hele vejen!”
“Hvad er planerne for holdet på længere sigt i FIFA 14? Har I nogle forventninger til kommende turneringer, og har I forhåbninger om at få spillere op på Sportgs-Gamings Rangliste?”
“På længere sigt har vi gjort os nogen overvejelser. For ikke at snakke for højt, da der intet er på plads endnu, vil jeg ikke råbe for højt om det på nuværende tidspunkt. Vi har på holdet ambitioner om at blive blandt de bedste. Vi træner frem til DM, som vi mener er det største af det største her i Danmark. Og så ser jeg da gerne mig selv og andre af mine holdkammerater på den rangliste”
FIFA Team Nordsjælland vil altså være repræsenteret af en del spillere til turneringen og endda med store forhåbninger om et godt resultat.
Følg med i de sidste dage op til Copenhagen Games, hvor der kommer flere spændende interviews.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!