FC Helsingør har i dag annonceret truppen til sæson 2 i eSuperligaen. Wali ‘Kaz’ Kazmi, Nicklas Øland, Oliver ‘DonOli_’ Mikkelsen og Emil ‘Emil-M01’ Mikkelsen og Fatih Üstun udgør truppen for sidste sæsons 16. plads.

Tidligere i dag kunne første sæsons sidsteplads i eSuperligaen FC Helsingør smide en transferbombe, der muligvis vil kunne gå hen og hjælpe klubben væk fra bunden af tabellen, hvad angår den kommende sæson.

Fatih Üstun skifter nemlig officielt til FC Helsingør, hvilket endnu en gang bliver gennem en lejekontraktaftale med Team Özil M10, der i sæson 1 udlånte den målfarlige FIFA-stjerne til AGF, som han efterfølgende fik bragt til tops i grundspillet med en førstepladsplacering.

Billedet indeholder sandsynligvis: 5 personer, folk, der sidder

Med transfernyheden kom også bekræftelsen på resten af Helsingørs trup til anden sæson af eSuperligaen.

Det er her blevet til genvalg for både Wali ‘Kaz’ Kazmi, der bliver holdets spillende træner, og Nicklas Øland, som ikke nåede at komme i aktion i første sæson, mens klubben herudover har valgt at skrive lejekontrakter med de to brødre Emil ‘Emil-M01’ Mikkelsen og Oliver ‘DonOli_’ Mikkelsen, der begge udlejes fra Virtual Pro Gaming. Sidstnævnte har især vist fine takter til de internationale onlinekvalifikationer.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.