AGF tager føringen af eSuperligaen efter 9. spillerunde

0
519

På trods af nedbrud af EA-serverne, og at den vigtige kamp skulle spilles med 85-ratede hold, kunne Üstün alligevel bringe AGF på førstepladsen. 

I aftenens første kamp mellem Vejle og Helsingør lignede det til at starte med, at det var forløsningsdagen, hvor Helsingør endelig skulle have deres første sejr. Helsingørs Tamer vandt nemlig første kamp 2-1, og gav derved ‘Kaz’ et rigtig godt udgangspunkt i 2. Kamp, dog fik Vejles Jacob Kragelund hurtigt sat en stopper for opturen, og vandt andet opgør med overbevisende 5-1. Derved viser Vejle altså, at de godt kan uden deres stjerne ‘LordHjorth’, og vinder samlet 6-3.

Hobro fik igen gang de deres spil, da de samlet slog Esbjerg med 9-4. Det betyder også, at det kun bliver endnu tættere midt i tabellen, og at der for alvor bliver kamp om top 8 pladserne. Endnu et hold som også meldte sig ind i kampen om top 8 er Sønderjyske, som besejrede AaB med 4-3, og selvom dette blot er deres 2. sejr i eSuperligaen, er de nu kun 7 point fra den vigtige 8. plads.

Kaalby med jubelbrøl efter 3-0 scoringen mod Brøndby.

Lyngby leverede i kampen mod Brøndby et kæmpe resultat, og vandt samlet 5-5 på reglen om udebanemål. I første kamp havde Fredberg ellers vundet 5-2 over Lyngbys Aldin Ismajlovic, men alligevel præsterede Andreas Kaalby i anden kamp at nedlægge Brøndbys ‘Dingo’ med 3-0, som gav Lyngby den samlede sejr. Brøndby virker altså stadig lidt rystede efter de tidligere nederlag, og har nu kun skaffet 3 point i de seneste 4 kampe. På trods af nederlaget forbliver Brøndby på 3. pladsen, men er nu à point med Lyngby, som dog har en ringere målscorer.

En meget ydmyg Hassanplayer, som man ikke har set ham før, vandt første kamp mellem Randers og FC Midtjylland 4-1 uden at lave en eneste jubelscene. Det skal dog undskyldes med, at han spillede mod sin gode kammerat ‘The-Kid’, så mon ikke jubelscenerne er tilbage igen i morgen. I stedet stod Al-Bacha for aftenens Randers jubelscener, da han i kamp to besejrede FC Midtjyllands ‘Niller’ med 3-5. Randers tager altså de 3 point med en samlet 9-4 sejr, og på trods af deres lidt shaky start på sæsonen, har de nu placeret sig solidt i top 8, og ligner bestemt et hold der har tænkt sig at blive der.

Bækkelund klar til comeback efter 1-2 reduceringen. Dog blev dette hurtigt ødelagt af et kick-off mål fra Üstün.

AC horsens leverede ligesom Lyngby en kæmpe overraskelse, og holdte uafgjort mod eSuperligaens tophold FC København. Dette er blot anden gang FCK mister point i sæsonen, men er trods alt stadig det eneste ubesejrede hold. Grundet FCK’s pointtab kunne AGF overtage førstepladsen i eSuperligaen med en sejr over OB. I første kamp vandt OB’s ‘KegleKongen’ 1-0 over AGF’s debutant Frederik Ellegaard, og der var altså lagt op til spænding, da OB’s Bækkelund skulle forsvare føringen hjem mod meget målfarlige Fatih Üstün. Spændingen blev ikke mindre da EA’s servere gik ned, og kampen i stedet skulle spilles med 85-ratede hold. Umiddelbart var dette til Bækkelunds fordel, men efter utallige chancer og skud på stolper gik sejren alligevel til Üstün, som på hans få chancer var kynisk som altid, og derfor kunne hive en 1-3 sejr hjem. Det betyder altså også, at AGF er det nye hold på førstepladsen efter 9. Spillerunde.

 I aftenens sidste kamp var der spænding til det sidste, da Vendsyssel mødte Silkeborg. I første kamp vandt Silkeborgs ‘Pilm’ 3-1 over Vendsyssels Hedegaard, og gav altså ‘Adellovic’ et rigtig godt udgangspunkt inden anden kamp mod Vendsyssels Christian Aaby. Vendsyssel kom dog på 0-1, og manglede kun et enkelt mål for at tage sejren, og bedst som man troede løbet var kørt, laver Aaby i overtiden en rød timet finesse uden for feltet, som på en eller anden sindssyg måde, finder vej ind i målet ved hjælp af stolpen. Vendsyssel tager altså ved hjælp af reglen om udebanemål deres 2 sejr i eSuperligaen, i en fuldstændig vanvittig afslutning, og bringer yderligere spænding midt i ligaen.

Ligaen ser efter 9. spillerunde således ud:


LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here