Esser: Jeg føler mig super klar til at præstere

0
708

Jacob ‘Esser’ Esholm fra Tricked eSport ser frem til igen at skulle dyste mod resten af Danmarks FIFA-elite, når årets første Elgiganten Tour rammer Aalborg.

Der har ikke været forfærdelig mange turneringer på programmet for Jacob ‘Esser’ Esholm, siden han startede i Tricked eSport i slutningen af 2017, men nu ser den kommende tid heldigvis håbefuld ud, eftersom årets Elgiganten FIFA Tour bliver kickstartet denne lørdag i Aalborg. En turnering som den unge Tricked-spiller naturligvis har set meget frem til.

Læs mere og køb billet her

Først og fremmest er det fedt, at der endelig er en dansk turnering igen, og jeg ser meget frem til at se de andre gutter og få spillet en masse god FIFA. Jeg føler mig super klar til at præstere, og jeg håber selvfølgelig, at det allerede sker nu her på lørdag,” fortæller Esser til os forklarer hernæst, hvordan han har holdt FIFA-niveauet ved lige.

Jacob "Esser" Esholms billede.

Jeg har holdt mig i gang via FUT Champions, hvor jeg har ramt nogle flotte resultater. Derudover har jeg selvfølgelig også spillet en hel del kampe mod gode spillere, både i H2H og FUT.

Dermed kan det altså også være svært at sætte en konkret målsætning, og for Essers vedkommende bliver det ganske enkelt også at tage én kamp ad gangen i første omgang.

Min målsætning for denne turnering er først og fremmest at komme videre fra de to gruppespil, hvorefter jeg vil tage kamp efter kamp, og se hvor langt jeg kan nå. Mine forventninger til mit team er, at de gør deres bedste og giver dem hundrede procent.

Til sidst hørte vi Esser, hvem han så som turneringens favoritter. Hertil lød hans bud således:

Jeg ser selvfølgelig min teammate Mikkel Hjorth Bach som den største favorit til at løbe med sejren på lørdag, men jeg tror også en spiller som Arrow kan være en god kandidat til at gå hele vejen.”

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here