Den sidste gode uges tid, har det været muligt at tilmelde sig Elgiganten FUT Live #1 og det har 47 dygtige spillere benyttet sig af. Der vil være 32 pladser til den store finale som afholdes på Slagelse Stafion d. 17. juni i samarbejde med Sørby eSport – derfor skal der sorteres 17 spillere fra.

Processen med at udvælge de 32 spillere er allerede startet, og fra d. 23. maj vil vi dagligt annoncere 4 heldige og dygtige finalister – derfor vil alle finalisterne være annonceret inden 1. juni. Der bliver 16 seedede spillere samt 16 u-seedede spillere – de seedede spillere får en værdi fra 1-16 og derfor vil de bedste spillere ikke møde hinanden for tidligt i turneringen med mindre de taber en kamp og ryger i loser bracket.

Formatet er double elimination, og det betyder at alle spillere har en ekstra chance hvis de skulle tabe en kamp – til sidst mødes vinderen af winner bracket og vinderen af loser bracket i en Grand Final. For at få den endelig sejr, skal vinderen af loser bracket vinde to kampe i finalen mens vinderen af winner bracket kun skal vinde en enkelt.

Finalen på Slagelse Stadion bliver åben for tilskuere, og vi vil annoncere nærmere omkring dette på et senere tidspunkt.

Se med fra d. 23. maj hvor vi begynder at annoncere finalisterne!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *