Igennem hele 2017 har Elgiganten været værter for en masse FIFA-turneringer, og det er nu på tide at afholde den store eksklusive finale – nemlig Elgiganten FIFA Grand Slam!

Grand Slam afvikles samtidig med Elgiganten Cup i Sørbyhallen d. 30. december, og derfor vil der være rig mulighed for at se top-klasse FIFA samtidig med at man selv kan spille med i Danmarks største 2v2 turnering.

Kvalificerede til Grand Slam:
Lars Korreborg
Mikkel Hjorth Bach
Nicklas Stensgaard
Frederik Fredberg
Hassan Al-Saraf
Marcus Jørgensen
Fatih Üstün
Jacob Esholm

Præmier:
1. præmie: 25.000 kr. + Razer Kraken headset + 3.000 ranglistepoint
2. præmie: 5.000 kr. + Razer Kraken headset + 2.000 ranglistepoint
3. præmie: 1.000 kr. + Razer Kraken headset + 1.500 ranglistepoint
4. præmie: Razer Raiju PS4 controller + 1.000 ranglistepoint
5. – 8. præmier: Razer Kraken headset + 600 ranglistepoint

Struktur:
Deltagerne inddeles i 2 grupper af 4 personer hvor der spilles mod alle i gruppen. Top 2 fra hver gruppe går videre til slutspillet (semifinaler + bronze/finale-kamp). Der spilles BO1 hele vejen igennem turneringen med 6 minutters halvlege. Der spilles normal H2H og alle normale klub- og landshold kan vælges.

Tidsplan:
10.30 – 14.30: Gruppespil på scenen
17.10 – 17.30: Semifinale 1
17.50 – 18.15: Semifinale 2
18.40 – 19.00: Bronzekamp
19.00 – 19.20: Finale

Tidsplanen kan blive ændret ud fra det endelige deltagerantal i Elgiganten Cup. Deltagere i Grand Slam kan sagtens deltage i 2v2-turneringen også – vi anbefaler dog tilmelding i den tidlige starttid kl. 10.00 for at undgå stress imellem kampene.

Alle Grand Slam skal melde tilbage senest 10. december med en bindende tilmelding til turneringen. Lodtrækningen til grupperne foretages senest 15/12 – deltagere placeres 100% tilfældigt i grupperne.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.