Sørby eSport, Elgiganten og en masse af vores venner ønsker at afslutte 2017 med et brag, og derfor inviterer vi nu alle FIFA-elskere til landets største FIFA 18 2v2 turnering med masser af præmier!


Turneringen har plads til hele 256 hold og er både for seriøse spillere og alle os, som bare hygger sig over en god omgang FIFA. Elgiganten Cup #4 er en
2 mod 2 turnering, som foregår på PlayStation 4. Alle kan deltage uanset niveau!

Strukturen er sådan, at alle går videre fra det indledende gruppespil, og dermed er alle hold sikret en masse kampe – de to bedste til et GULD slutspil og de to resterende i et SØLV slutspil. Der er præmier i begge slutspil!

GULD turneringen giver point i kategori 4 på den danske FIFA rangliste.

Samtidig med 2v2-turneringen, afvikles også den prestigefyldte Elgiganten FIFA Grand Slam finale på dagen, så der vil være mulighed for at se Danmarks ABSOLUT bedste spillere i action.

Tilmeld dig begivenheden på Facebook for at få løbende nyheder omkring turneringen – inkl. give-aways og ekstra konkurrencer.

Tidsplan

Tidsplanen er vejledende og vil kunne ændres løbende.

  • Kl. 10.00 – Gruppespil + Gruppespil i Grand Slam
  • Kl. 11.30 – Gruppespil + Gruppespil i Grand Slam
  • Kl. 13.00 – Streaming og live kommentering starter
  • Kl. 13.15 – Indledende playoff + Gruppespil i Grand Slam
  • Kl. 13.45 – SØLV 1/32 finaler
  • Kl. 14.20 – GULD 1/32 finaler
  • Kl. 14.55 – 1/16 finaler
  • Kl. 15.20 – 1/8 finaler
  • Kl. 15.45 – Kvartfinaler
  • Kl. 16.10 – Semifinaler
  • Kl. 16.10 – Semifinale 1 i Grand Slam
  • Kl. 16.35 – SØLV finale
  • Kl. 17.00 – Semifinale 2 i Grand Slam
  • Kl. 17.25 – Bronzekamp i Grand Slam
  • Kl. 17.50 – GULD finale
  • Kl. 18.15 – Finale i Grand Slam
  • Kl. 18.30 – Præmieoverrækkelse

Se den fulde struktur og reglement for turneringen

Streaming

På dagen kommer e-Bold.dk og streamer fra turneringen, og det vil sige, at de opsætter et tv-studie, som sender live fra kampene i slutspillet med kommentering – udsendelsen kan følges live via internettet på vores Twitch profil fra kl. 14.00 på turneringsdagen.

Elgiganten Cup #4

Dato: 30. december 2017 kl. 10.00 – 19.30

Sted: Sørbyhallen, Kirkerupvej 16, 4200 Slagelse

Arrangør: Sørby eSport

Hovedsponsor: Elgiganten

Game-partner:  Sports-Gaming.dk

Øvrige partnere: eOddsetSony PlayStation Danmark & Razer

Pris: Kr. 300,- pr. hold (150 kr. pr. person) – tilskuere/gæster: Gratis adgang

Billetsalg: Der kan købes billet til 2 forskellige starttider – kl. 10.00 og kl. 11.30. Ved køb af billet skal I opgive det holdnavn, som I ønsker at benytte under turneringen – I bestemmer helt selv, men det må dog ikke være “stødende” på nogen måde.

Bemærk: Billetter kan IKKE refunderes efter endt billetkøb – uanset årsag.

Antal hold:  256 hold à 2 personer.

Format: 2v2 turnering med indledende gruppespil, hvor ALLE går videre i henholdsvis en GULD og en SØLV turnering derfra.

Udstyr: Der spilles på Playstation 4 konsoller og på 32″ skærme – begge hold spiller på samme skærm.

Præmier: Der er både præmier til topplaceringerne samt en masse præmier, som uddeles ved lodtrækninger igennem dagen.

Give-aways annonceres løbende på Facebook-begivenheden.