Sørby eSport er en af de hurtigst voksende eSport-foreninger i Danmark, og på netop FIFA-området har de en stor aktivitet med over 20 spillere, og nu har de fundet en kompetent træner som skal hjælpe alle disse med at øge niveauet.

Manden der skal guide de unge spillere er Johan Gass fra Frederikshavn – en mand som er godt kendt i det danske FIFA-community på grund af sit gode humør og sit høje topniveau i FIFA. Johan har vundet Poolhall Series to gange i Aalborg og har desuden klaret sig fint til DM igennem de senere år – dog er de øvrige resultater udeblevet lidt og Gass ligger lige i øjeblikket rangeret som nr. 31 på den danske rangliste.

Johan Gass siger således til Sørby eSport:

“Jeg har valgt at blive FIFA træner i Sørby eSport, da jeg føler jeg har en del erfaring, som jeg gerne vil bidrage med – til Sørby eSport. Min tid som aktiv spiller er ved at slut og jeg kan nu bedre bidrage med min forståelse af spillet, det mentale spil, samt mind games, som man kan vinde rigtig mange tætte kampe på. Spillerne i Sørby eSport har et godt niveau, og jeg tror at vi sammen kan nå nye højder!.”

Gass har helt sikkert noget at kunne bidrage med overfor de unge spillere, og han udtaler sig videre således:

“Det er ingen hemmelighed, at jeg aldrig tager til en tunering, uden at gøre mit bedste, og jeg forventer også at spillerne og holdet som helhed, vil tænke det samme. Jeg vil lære spillerne, og holdene at vinde! Vigtigst af alt, alle skal føle sig velkommen, og føle sig tilpas i Sørby eSport og generelt i det danske FIFA community. Det bliver utroligt spændende at komme igang, og jeg glæder mig meget!”

Det bliver spændende at følge projektet i Sørby, og der skal lyde et fortsat held og lykke til både Sørby eSport og til Johan Gass herfra!

Læs hele nyheden hos Sørby eSport

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.