Vi har det officielle verdensmesterskab, FIWC, og så har vi de to uofficielle verdensmesterskaber, ESWC og WSVG også kaldet World Series of Video Games. Det væsentlige ved disse tre store turneringer er, at den danske FIFA spiller, August ‘Agge’ Rosenmeier, nu officielt har haft kvalificeret sig til alle disse i FIFA 15. Det kunne meddeles så sent som i går nat, da han vandt kvalifikationsrunden i vores region til netop WSVG, hvor han altså slog den formstærke englænder, Spencer ‘HugeGorilla’ Ealing, fra Epsilon eSports i finalen med resultatet 3-2.


Det betyder at han nu kan se frem til endnu en FIFA 15 turnering, og denne gang bliver det med formentlig den fedeste lokation nogensinde til en FIFA turnering nemlig på – Maldiverne.

Bracket fra kvalifikationen, kan ses lige her.

Bracket fra kvalifikationen, kan ses lige her.

Med alt betalt, varme grader og chancen for at vinde 10.000 dollars, kan vores tidligere verdensmester, Agge, se frem til en formidabelt tur, når han skal ned og vise de røde og hvide farver frem.

Turneringen bliver castet af den engelske YouTuber Bateson og FIFA spileren David Bytheway som Agge slog i FIWC finalen tilbage i 2014.

Vi har sat turneringen som kategori 2 på vores danske rangliste, og derfor er der også lidt ekstra at spille om for Agge, hvis han vil starte FIFA 16 ud med et endnu længere forspring.

Vi har snakket med hovedpersonen omkring hans kvalifikation:

Tillykke fra hele den danske Fifa scene – Hvad betyder denne kvalifikation for dig? 

“Tusinde tak til alle der har ønsket mig tillykke! Det betyder at jeg får endnu en mulighed for at kunne kalde mig Verdensmester i et spil jeg egentlig troede var færdigt fra mit vedkommende, men skæbnen ville det anderledes – den ønskede at give mig en chance til, og nu står det altså og kribler ret meget når man tænker på hvilken location vi har at gøre med.”

Når man vinder en turnering lige for næsen af Gorilla, kan man vel ikke andet end at være tilfreds – Hvor svært var kvalifikationen som helhed?

“Det er fuldstændig sindssygt at stå tilbage som vinderen af den europæiske kvalifikation. Jeg tror alle hurtigt kan blive enige om at Europa er den stærkeste region i Verden, og derfor betyder det ekstra meget at vinde. Jeg har været igennem ufatteligt mange nervepirrende kampe hvor man startede med at skulle vinde en turnering for at komme til gruppespillet. I den turnering mødte jeg Stokes, Night samt en masse nye spillere fra UK hvilket altid er svært. I gruppespillet mødte jeg to franske spillere og Ty Walton hvilket er en stor mundfuld, mens jeg efter at have startet kampen mod Gorilla kl 23 kunne spille bo5 og efter 6-7 omkampe i afgørende kamp kl 03:00 kunne smide controlleret over i sofaen af glæde!”

Nu er du parat til at pakke kufferten om et par dage og tage til det skønne Maldiverne – Hvilken præstation forventer du at komme hjem med, og hvordan regner du med at selve turen bliver?

“Jeg tror turen bliver helt vanvittig. Det er som nævnt tidligere den vildeste location til dags dato i FIFA verdenen sammen med Dubai og Rio. Så det glæder jeg mig til. Rent fifamæssigt går jeg efter sejren – jeg kommer med selvtillid efter at have klaret den sværeste del i turneringen, men jeg tror også at finalekampene bliver intense. Så jeg skal selvfølgelig have det fornødne held endnu en gang!”

Turneringen vil løbe fra D. 5-10 oktober og derfor skal han allerede nu begynde at pakke kufferten. Vi her på redaktionen ønsker August Rosenmeier alt held og lykke med turneringen.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.