Ved årets FIFA-turnering til Copenhagen Games vil der være fornemt besøg, når den engelske YouTuber og FIFA-spiller fra Hashtag United, Ryan ‘Hashtag Ryan’ Pessoa, fredag formiddag er at finde i Bella Center Copenhagen.
I vores podcast-episode med August ‘Agge’ Rosenmeier i hovedrollen hævdede Hashtag United-spilleren, at han ikke vil være den eneste spiller, som møder op i Hashtag-trøjen, når Copenhagen Games nu på fredag skal afvikles i Bella Center Copenhagen.
Dette rygte er nu blevet bekræftet, eftersom FIFA-YouTuber og Hashtag United-repræsentant, Ryan ‘Hashtag Ryan’ Pessoa, tirsdag skrev, at han senere på dagen rejste mod Danmark:
Really enjoyed Seattle! Getting the plane back to London today, then off to Denmark! 🛫
— Ryan Pessoa (@HashtagRyan_) March 27, 2018
Efterfølgende retweetede Agge opdateringen, hvortil han uddybede HashtagRyans tweet:
Copenhagen Games it is 🇩🇰💪🏼See you there guys 😍 https://t.co/5MARZu3jGn
— Hashtag Agge (@AggeRosenmeier) March 27, 2018
Ryan Pessoa gik i februar måned igennem FUT Champions-kvalifikationen med hele 159 sejre og blot ét enkelt nederlag og sikrede dermed en plads i FUT Champions Cup #2, der afholdes i Manchester.
Af den årsag må Ryan Pessoa, der er havnet i gruppe 6, betegnes som en af turneringens absolut største favoritter. Det bliver spændende at følge englænderens kampe og se, om nogle af danskerne formår at slå den suveræne FIFA-spiller ud på vejen til finalen, hvor der altså er 10.000 kroner på højkant til vinderen.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!