Årets præstation: Nicolas99fc går ubesejret igennem Global Series Playoffs

0
820
From: EA SPORTS FIFA

I denne weekend leverede PS4-spilleren ‘nicolas99fc’ årets præstation, hvis ikke den største nogensinde, da vandt samtlige af sine 12 kampe til Global Series Playoffs i Amsterdam.

Hvis argentinske Gonzalo Nicolas Villalba, bedst kendt som ‘nicolas99fc’, ikke i forvejen blev set som en forhåndsfavorit til at tage VM-titlen i London til august, så bliver han i hvert fald set som en nu.

Guld til Argentina

Nicolas havde inden weekendens Global Series Playoffs i Amsterdam allerede formået at spille sig til én finale i denne FIFA-sæson. Tilbage i Barcelona til FUT Champions Cup #1 var det nemlig lige ved og næsten for den blot 17-årige argentiner, der dog måtte lide et stort nederlag i finalen til konkurrenten Donovan ‘DhTekKz’ Hunt.

Denne gang var der derimod ingen som kunne stoppe den unge FIFA-stjerne, og trods en ubesejret stime frem til finaledagen bukkede Nicolas ikke under for forventningspresset og fortsatte i stedet samme stil hele vejen igennem.

Udfordringer på vejen

Selv om det ud fra argentinerens record på 12-0 så legende let ud, var det dog langt fra tilfældet. Kvartfinalen imod ECV-spilleren StefanoPinna kunne nemlig let have blevet endestationen for Nicolas, der lige akkurat fik skrabet en 3-2-sejr hjem efter forlænget spilletid.

I den efterfølgende kamp stod han overfor danske Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen, som også havde fundet et utrolig højt niveau frem i dag. Her var Nicolas foran det meste af de to kampe, men var tæt på at smide sin føring i flere omgange. Igen blev slutresultatet 3-2, og man må derfor konkludere, at Nicolas sørgede for at have alle marginaler med på sin side i denne turnering.

Finalen blev ikke lige så tæt, da kampen mod Bayer Leverkusens ‘M4RV’, som sluttede med en samlet 5-3-sejr, godt og vel var afgjort med en halv time tilbage.

En emotionel Nicolas fik dermed sin forløsne sejr og kunne tage fra turnering med 35.000 dollars, en VM-billet samt, hvad der helt sikkert var allervigtigst for ham, den store ære af at blive kronet som vinder af den hidtil sværeste turnering på verdensplan.

Store danske præstationer

Det runder hermed også en rigtig flot turnering af for de danske FIFA-drenge.

Havde marginalerne været med Fatih Üstün, der desværre tabte kampen om en VM-plads efter straffesparkskonkurrence, kunne vi have haft hele tre repræsentanter med til FIFA eWorld Cup. I stedet bliver det dog henholdsvis comebackkongen August ‘Agge’ Rosenmeier og netopnævnte Marcuzo, som stiller op for Danmark til VM.

Agge røg ligeledes ud efter straffesparkskonkurrence i 1/8-delsfinalen, mens Marcuzo, som nævnt, formåede at gå hele vejen til semfinalen og kun blev overgået af turneringens uhyggelig gode vinder.

Herunder ses de 16 kvalificerede spillere fra PlayStation 4 samt de 16 kvalificerede fra Xbox One:

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here