Søndag aften blev den sidste kvalifikation til FUT Live afholdt, og det blev Magnus Nielsen som tog sejren – vi har nu derfor alle 32 finalister klar og derfor kan bracket også laves og det kan ses nederst i artiklen.

Struktur:

Vi spiller et indledende gruppespil hvor deltagerne er delt op i 8 forskellige grupper – her spiller alle mod alle. Top 3 fra hver gruppe går som udgangspunkt videre fra hver gruppe, men skulle vi, mod forventning, opleve problemer med servere eller andre eksterne udfordringer, så vil dette blive lavet om til top 2 på dagen for at sikre en god afvikling af turneringen inden for tidsrammerne.

I playoffs spilles der double elimination – top 2 fra hver gruppe ryger i winner bracket mens nr. 3 fra hver gruppe ryger i loser bracket. Taber man i loser bracket, er man ude af turneringen. Der spilles BO1 i alle kampe i turneringen – dog spilles der BO3 i Grand Final hvor vinderen af winner bracket kommer ind med 1 sejr i bagagen. Altså skal winner bracket vinderen kun vinde 1 kamp i Grand Final hvor loser bracket vinderen skal vinde 2 kampe i træk.

Der har tidligere været meldt ud at der ville blive spilles swiss format til turneringen, men for at sikre os mod eventuelle server- og loginproblemer (som er set til andre events), så laver vi i stedet ovenstående struktur.

Tidsplan:

11.45 – Check in
12.00 – Velkomst og setup
12.15 – Gruppespil starter
14.30 – Playoffs starter – double elimination
14.30 – WB runde 1
14.55 – LB runde 1
15.20 – WB runde 2 + LB runde 2
15.45 – WB runde 3 + LB runde 3
16.10 – WB finale + LB runde 4
16.35 – LB runde 5
17.00 – LB runde 6
17.25 – LB finale
17.50 – Grand final

Udstyr:

Alle finalister skal selv medbringe egen PlayStation 4 konsol samt Controller og USB kabel. Vi har netværkskabel, strømkabel og HDMI-kabel til alle maskiner. For dem som har køb leje af PlayStation med i billetten, har vi det hele klar – de skal bare sørge for at kunne logge ind på FUT kontoen.

Det er kun tilladt at spille fra sin egen konto, og lånespillere samt attribute cards er ikke tilladt.

Generelle informationer:

Sørg for at komme i god tid! Parkering er muligt ved Tylstrup Esport Center, men vores normale parkeringsplads er dog fyldt op med telt som vi bruger på dagen – parker derfor gerne ved skolen som er lige på modsatte side af vejen. Bussen holder lige foran centeret.

Medbring ikke en masse tasker og bagage – vi har meget begrænset opbevaringsplads, og vi vil ikke kunne passe på evt. værdigenstande. Der vil dog være mulighed for at sætte tasker, jakker osv. på vores lager.

Har man lyst til at streame, så er dette ok – medbring selv kamera så. Nettet må dog ikke belastes af downloads eller andet. Bemærk at man ikke har en fast plads – der er 16 pladser til 32 spillere, så derfor kan man ikke være online hele tiden.

Der er gratis frokost til alle FUT Live deltagere omkring kl. 13.00 – pizza buffet. Hertil er der kildevand og 2 Red Bulls pr. deltager igennem dagen. For øvrige deltagere og gæster, kan der købes pizza slices på dagen.

Afbud til turneringen skal ske hurtigst muligt og senest på onsdag.

Turneringen streames fra kl. 13.00, og vi forventer at alle deltagerne deler link til streaming i deres netværk – på den måde kan vi nå længst muligt ud.

I tilfælde af problemer med netværk, forbindelse, servere osv. vil kampe afvikles i kick off mode istedet – vi vil selvfølgelig gøre hvad vi kan for at undgå dette. Vi har 2 forskellige internetlinjer til rådighed på dagen

Der vil samtidig med FUT Live være Tylstrup Open i FIFA 19 – en åben FIFA turnering i kick off mode. Har I venner eller familie med på dagen, så få gerne dem til at tilmelde sig således denne turnering også bliver en succes. Læs mere og køb billet her.

Er der spørgsmål til turneringen, så kontakt os via vores Facebook-side

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.