DR indbyder til VM-fest når finalen fra Brasilien vises på storskærm søndag aften, og der vil være en masse fede aktiviteter til at opbygge den gode stemning i løbet af dagen – også en lille Fifa turnering.

Islands Brygge & Strandbaren i Aarhus

I samarbejde imellem EA Sports Danmark og DR, vil du kunne have mulighed for at prøve at spille Fifa World Cup på deres kæmpe storskærme der er placeret på Islands Brygge (Islands Brygge 22) i København og på Strandbaren i Aarhus (Pier 4, Bassin 7), og Sports-Gaming.dk vil være til stedet for at styre morskaben.

Turneringerne foregår med et “udfordre vinderen”  koncept – det vil sige at vinderen af hver kamp, som spilles på storskærmen, bliver siddende, og så vil det være muligt at udfordre den nuværende vinder løbende igennem dagen. Midtvejs på dagen vil turneringen nulstilles, og vinderen på det tidspunkt kvalificeres til en finale som foregår sidst på dagen.

Finalen på Bryggen bliver en del af DR’s optaktsudsendelse til VM finalen

Tidsplanen er som følger:
Kl. 12.00 startes der signup til turneringen ved vores mand foran storskærmen
Kl. 12.30 starter de første to med at spille mod hinanden og vinderen bliver siddende
Kl. 14.30 findes den første del-vinder. Den der sidder på “tronen” på dette tidspunkt kvalificeres til finalen kl. 16.45
Kl. 14.35 sættes de næste 2 på ventelisten i gang og vinderen bliver siddende
Kl. 16.30 findes den anden del-vinder. Den der sidder på “tronen” på dette tidspunkt kvalificeres til finalen kl. 16.45
Kl. 16.45 spiller de to del-vindere finale mod hinanden i Aarhus
Kl. 17.15 spilles de to del-vindere finale mod hinanden på Bryggen

På Islands Brygge vil finalekampen komme til at indgå i DR’s optakt til VM finalen, og samtidig vil Verdensmesteren, August Rosenmeier, interviewes i TV-studiet.

Har du lyst til at spille med i turneringen, så melder du bare din ankomst til vores mand på pladsen – vi kan dog ikke garantere at alle mand får muligheden for at spille, men vi vil få så mange spillere igennem som muligt.

I tilfælde af regn, vil turneringen holde pause.

Vel mødt til en dag med Fifa på en KÆMPE storskærm, og til vinderen vil der også være præmier på højkant.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.