I går tog vi hul på optakten til DM 2014, hvor det var muligt at se vores bud på nr. 11-15 og meget andet. I dag kan man så følge vores bud på den første spiller i top 10, og det er en spiller, som vi forventer kommer længere end nogensinde før.

De sidste tre år har Danni ‘Elsker-fck‘ Jensen formået at spille sig videre til slutspillet, men indtil nu er det højest blevet til en plads blandt de sidste 16, og det skal der laves om på i år. Danni så skarp ud for tre månederne, hvor Aalborg Open fandt sted. Her blev det til en 3. plads efter at have slået Adel Daher i bronzefinalen, og derfor skal man helt sikkert regne Danni Jensen for en spiller, der kan ende med en topplacering. Vi har taget en snak med Danni om det forestående DM.

Hvad forventer du af dig selv til DM?

Uha. Lige præcis i år har jeg ikke de store forventninger. Jeg er lige pt. presset på mit job, og har derfor ikke tid til at spille en god omgang Fifa, hvilket også må betyde at min forberedelse ikke er helt så god, som den tidligere har været. Og nååå ja. Så var der jo også lige det der med et konsolskifte til dette års DM. Jeg tror at overflytningen til Xbox One kan give mig store problemer. Jeg har spillet Playstation hele livet, og har altid været med i toppen af communitiet på den konsol, så jeg tror tilvænningen til Xbox One kan blive den største hage for mig i år.

Hvordan har du så tænkt dig at forberede dig med den begrænsede fritid?

Først og fremmest må jeg selvfølgelig få spillet alt det jeg kan, men med en hverdag der hedder 05:30 – 18:30 ser det svært ud. Jeg må forsøge at være mere fokuseret på forberedelsen, når jeg endelig finder tid til at få tændt op for Fifa.

Hvordan ser din forventede top 3 ud?

Fifa 14 på nextgen er måske det mest tilfældige spil til dato, og som nævnt tidligere tror jeg Xbox One kan lave rod i den for de ellers stærke PS4 spillere. Dog må den alligevel hedde August ‘Agge” Rosenmeier på førstepladsen, Lars ‘Primeturbo‘ Korreborg på andenpladsen og på tredjepladsen fristes jeg til at nævne min gode kammerat Daniel Barnewitz, men jeg er næsten lige så tilbøjelig til at sige, at en ukendt kunne løbe med en podieplads grundet konsolskifte. Agge siger sig selv. Med de præstation og resultater han har leveret de sidste 2-3 år, er der vist ingen tivl om, at han må være den absolutte favorit til dette års DM endnu en gang. Han kan næsten kun skuffe, men jeg er sikker på, at han igen kan overvinde det. Når jeg kigger på de to andre, baserer jeg det på, hvilket niveau jeg ved, de kan ramme, hvis de har den helt rigtige dag. Egentlig har jeg selv fornuftige resultater mod dem begge, men der er vist ingen tvivl om, at de sagtens kunne blive titeludfordrer med en god portion held og flot spil.”

 Vi ønsker Danni ‘Elsker-fck” Jensen held og lykke til DM. Måske bliver dette året, hvor han slår helt igennem på den danske FIFA scene, selvom feltet er stærkere end nogensinde.

Husk at læse med i morgen, hvor seed 9 vil være at finde!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.