Den dyre Manchester City-back, Benjamin Mendy, var ikke helt tilfreds med sit FIFA 18-kort, hvilket han brokkede sig over på Twitter.


Det er ikke altid, at EA er præcise med deres vurderinger af spillere, men det er sjældent, at spillerne brokker sig over deres egne ratings. Det skete dog alligevel torsdag aften, hvor den franske venstreback opdagede sin FIFA 18-rating på blot 78, hvilket han tydeligvis ikke var tilfreds med.

Benjamin Mendy skrev på sin Twitter: “Haha, har I ikke noget TV, EA? 78, virkelig?”

Og der er da også grund til forundring over den lave rating. Den tidligere Monaco-back nåede sidste sæson semifinalen i Champions League, og vandt derudover den franske liga foran storklubben, PSG. Den hæderlige sæson førte til et skifte til Manchester City, som måtte betale £52.000.000 for den lovende back.

Mendy er dog ikke den eneste fodboldspiller, som har brokket sig over sit FIFA 18-kort. Både Chelseas Michy Batshuayi og Hull Citys fodboldspiller og youtuber, David Meyler, viste utilfredshed med deres kort.

Se det sjove klip, hvor Meyler er chokeret over sit nye kort nedenunder, eller se hvordan det så ud, da Michy Batshuayi klagede til EA her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.