En fejlagtig opdatering på EA Sports FIFA’s sociale medier fik for en stund brugerne til at rase, men nu kan de så endelig læne sig tilbage og nyde en ny omgang af FIFA 18-ratings.
Nøjagtig klokken 19:00 her til aften havde EA ligesom i går opdateret diverse sociale medier med et henvist link til den næste portion af FIFA 18-ratings. I dette henviste link havde man dog glemt at opdatere den nuværende liste, og folk fik i stedet blot gårsdagens ratings at se endnu en gang. Det fik derfor det utålmodige Twitter-folk til at koge over.
I think you might have forgotten something my dudes! @EASPORTSFIFA
— NepentheZ (@NepentheZ) September 6, 2017
WHOLE FIFA COMMUNITY TRIGGERED #FIFA18Ratings pic.twitter.com/F1AFMnl7vk
— The Boi (@ChuBoi) September 6, 2017
We’re bringing it back pic.twitter.com/CQuTwM1NU1
— Futhead (@Futhead) September 6, 2017
Men trods de noget så belastende forsinkelser er spilproducenten nu, godt nok over en time forsinket, endelig klar med listen over top 80-61 bedste spillere i FIFA Ultimate Team 18.
Denne liste inkluderer blandt andet den nye Juventus-dreng, Blaise Matuidi, Angel Di Maria, Alexandre Lacazette samt ikke mindst Real Madrids Casemiro, der er gået to op i rating i forhold til sidste år.
Husk i øvrigt at der igen i morgen vil komme nye ratings ud, og vi satser naturligvis på, at de denne gang kommer på slaget, hvilket altså er klokken 19:00 dansk tid.
Fik du ikke set gårsdagens ratings, kan du gøre det lige her.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!