Lørdag er det tid til den sidste store turnering inden der går lidt sommerferie i FIFA-verdenen – Elgiganten Tour #5 i Gentofte runder første halvår af. Der er stadig ledige billetter til turneringen, men salget lukker i aften kl. 20.00 hvorefter kampprogrammet udkommer – køb billet herunder.
Et af de hold som trofast stiller op med spillere i de store danske turneringer, er Ambush Esport, og i Gentofte bliver det igen således. Vi har taget en snak med holdejeren Zouheir Chreih omkring den kommende turnering:
Hvilket Ambush hold stiller I med i morgen?
“Der er allerede gået en smule ferie i den, og coach Gass er i gang med at forberede noget uddannelsesmæssigt, så holdet kommer til at bestå af Aldin og Kaalby. Og så stiller jeg også op. Dog rækker mine evner knap til top1000 i DK så det er for at hygge med drengene.”
Hvad er dine forventninger til spillerne?
“Mine forventninger er at vi hygger os, og har det sjovt og spiller uden pres. I morgen tager vi som en sommerafslutnings turnering. Og forventningerne til mig selv? Ét mål i 3 kampe. Spillernes egne forventninger er naturligvis anderledes, da de alle stræber efter at være de bedste.”
Nu bliver der en lille pause fra turneringer inden august byder på Starcade og Elgiganten Tour #6 – hvordan skal pausen bruges?
“Sommerpausen skal bruges på at holde ferie. Jeg har nogle ting jeg endnu ikke har talt med spillerne om, men jeg sigter efter, med min plan, at de hver især vil savne at spille FIFA, så de er motiveret og klar til processen hen mod FIFA19. Det første år i Ambush har været et prøve-år for os alle sammen, for at finde hen mod den mest holdbare konstellation, og den har vi fået nu, og resultaterne er efterfølgende kommet. Jeg tror på at vi slutter FIFA18 af med Kaalby i nærheden af Top10 og Mudi, som jo har eksploderet i performance, og Aldin med hans opadgående vækstkurve vil rykke op på ranglisten.“
Hvordan forbereder I jer frem mod FIFA 19?
“Hvad FIFA19 angår, lægger Gass, Christian og jeg en plan i samarbejde med Lyngby Boldklub. Jeg har ret store forventninger til FIFA19 og håber på at gameplayet bliver mere som den nuværende VM mode, der er mere flydende og langt hurtigere. Det passer perfekt til alle vores spillere.”
Ambush Esport er altså klar til turneringen i morgen, og det er mange andre dygtige spillere også – turneringen er for alle niveauer og aldersgruppen så få købt jeres billet og mød op til en god dag i Elgiganten Gentofte lørdag.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!