Den kinesiske fodboldklub Shanghai Shenhua har set væksten i FIFA og har valgt at starte en FIFA-afdeling op – og deres første signing bliver danskeren Kenneth ’Bankeren’ Bank.

Efter Kenneths lange ophold i Shanghai vendte han tilbage til den danske FIFA-scene på holdet eSpuma, som dog for nyligt valgte at ændre en masse på deres hold, hvilket betød at Kenneth måtte gå klubløs. Dette holdte dog ikke særlig længe, da han allerede nu har fået ny kontrakt med det kinesiske fodboldhold, der tidligere har huset stjerner som Didier Drogba og Nicolas Anelka på deres førstehold, og på nuværende tidspunkt har blandt andre Fredy Guarin og Demba Ba. Kenneth bliver dog den første FIFA-spiller, der skal spille under dem. Han havde for et halvt år siden imponeret ekstremt meget til en FIFA-turnering i Shanghai, hvor netop Shanghai Shenhua FC vælger at hente ham nu.

Shenhua

Shanghai Shenhuas officielle klubtrøje.

”Det er helt sikkert en stor mulighed for mig. Nu har jeg allerede set en del til det kinesiske miljø, og jeg er godt nok vild med det. FIFA og fodbold vokser eksponentielt lige nu i det kinesiske marked, og jeg synes det er fantastisk at være med til at bryde de konventionelle grænser for danske FIFA-spillere.” Kenneth fortsætter med at sige: ”Selvfølgelig er det en drøm for mig at leve så godt af FIFA, som jeg kommer til under Shanghai Shenhua FIFA. Som kinesiske klubber har for vane, så giver de ekstremt store kontrakter for at få europæere til klubben.” Hvor meget kontrakten reelt dog lyder på, vil Kenneth ikke afsløre.

Fodbold er i øjeblikket i vækst i Kina grundet præsidenten Xi Jinpings kærlighed til spillet. Kineserne er store fans af alt, deres præsident elsker, hvorfor netop fodbold er blevet så populært. Desuden er Xbox og Playstation først kommet ind i landet sidste år, hvilket altså betyder at dette også er på vej frem i Kina. Og dette er selvfølgelig noget, som Kenneth på ingen måde er ked af.

”Det er selvfølgelig en sjov tanke, at man lige pludselig bliver set som stjerne. Rent kulturelt er europæere allerede populære i Asien, men med en titel som ”fodboldspiller” bliver man lige pludselig anerkendt på en helt anden måde.”

Selvom Kenneth som sådan ikke er blevet verdenskendt endnu, kan dette måske være hans store gennembrud. Han forventer i hvert fald at vinde en del turneringer i Kina.

”Selvfølgelig har jeg store forventninger til mig selv. Der er ingen kinesere, der endnu har vist noget, så jeg skal selvfølgelig vise de danske farver frem, ligesom jeg skal vise Shanghais trøje frem.” Til sidst spurgte vi Kenneth om hvad han glæder sig mest til ved at være så meget i Kina igen, hvortil han svarede: ”Det bliver sandsynligvis den status, jeg kommer til at have. Det var fantastisk at være der som studerende, men som professionel gamer? Det bliver fantastisk. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget!”

Kenneth tager snart til Kina for at lave en offentliggørelse i Kina med det kinesiske storhold. Vi ønsker Kenneth stort tillykke med kontrakten og hans nye kinesiske eventyr!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.