Meget sjældent er det unge og helt nye spillere, der ender med at gå hele vejen til Danmarks største turnering. Men til Elgiganten Cup var det de absolut ukendte Midnatsmysteriet FC, der tog sejren med hjem.

I anden udgave af den store 2v2-turnering Elgiganten Cup Ultimative var der højt humør og stor bredde på spillerne. Der var både folk, der deltog til deres første turnering, ligesom der var deltagelse fra de allerbedste – verdensmesteren Mohamad Al-Bacha og hans makker Wahed Obayd, de forsvarende mestre Soerby1Mikkel Hjorth Bach og Malthe Dørge samt mange, mange flere. Dette giver da også god mening, da Elgiganten Cup i denne omgang havde en af de største præmiepuljer nogensinde i dansk FIFA. Og alle de fremmødte ville naturligvis gerne have en del af præmiepuljen – men det skulle vise sig at blive en udfordring, da niveauet var ekstremt højt.

 

Allerede i de spæde stadier af slutspillet måtte vi sige farvel til nogle af favoritterne. Inden vi ramte 1/16-delsfinalerne, så måtte Wenger Time, bestående af Lars ‘Primeturbo’ Korreborg og Jesper ‘Pilm’ Prang, der stødte ind i Midnatsmysteriet FC, bestående af de to ukendte unge gutter August Holmen og Marius Omdal. I 1/16-delsfinalerne var det så MadridAbuse med de to unge talenter Magnus Larsen og Anders Dammand, der måtte lade livet – igen til Midnatsmysteriet, der viste inspirerende spil. Det skulle vise sig igen at blive spændende i kvartfinalen, hvor Midnatsmysteriet igen viser sig som David i kampen mod Goliath, og slår de svenske topspillere Lucas ‘Afro’ Wallman og Simon ‘Erikzzon’ Eriksson. En anden kvartfinale ser det andet topseedede par ‘Crazy Arabs’ med Al-Bacha og Wahed ryge ud til Wicked-duoen ‘Mormors Drenge’ med Dingo og Fredberg. De to sidste semifinalister kunne så findes i ‘Konys Slaver’ med Mads Strack og Marc Hougaard, der slog ‘Fyns Stolthed’ med Lasse Bækkelund og Claes Hansen, samt ‘Team Dørgehjorth’, de forsvarende mestre.Soerby2

 

Den første semifinale stod mellem Konys Slaver og Midnatsmysteriet, og som historien lød tidligere, så blev det de to debutanter, der igen tog sejren – i denne kamp med 2-1. De scorede begge deres mål i første halvleg, hvor de dominerede massivt, mens Konys Slaver kom markant bedre med og endda reducerede i 2. halvleg – tættere på en uafgjort eller sejr kom de dog ikke. I den anden semifinale var det holdkammeraternes opgør – Wicked Gamings to unge spillere Malthe ‘KontraDørge’ Dørge og Mikkel Hjorth Bach mod de lidt ældre Frederik ‘Fredberg’ Fredberg og Daniel ‘Dingo’ Kristensen. Her var det ‘Mormors Drenge’, der tog teten fra starten og scorede det første mål – men som det skete et par gange før i turneringen, så vendte de to unge drenge stærkt tilbage med en sejr på 2-1 efter flot spil i især anden halvleg. Derfor stod de to endelige opgør altså mellem ‘Konys Slaver’ mod ‘Mormors Drenge’ i kampen om bronzen, mens finalen skulle stå mellem ‘Midnatsmysteriet FC’ og ‘Team Dørgehjorth’.

I bronzekampen blev det en intens duel, men desværre for ‘Konys Slaver’ blev det Dingo og Fredberg, der først fandt fodfæste i kampen. De vandt med de imponerende cifre 4-1, hvorfor de også endte med at tage præmien på 1.000 kroner og to gamerstole fra Arozzi. Mads og Marc skulle dog heller ikke gå tomhændede derfra, da de hver især vandt et Logitech G933 trådløst headset. Vi har fået en kommentar fra Mads Strack, der siger således:

“Det var godt endelig at kunne vise vores “FIFA-færdigheder” frem til et event, hvor marginalerne var på vores side næsten hele vejen igennem. Det der fik vores spil til at gå så godt var et hundrede procent, at vi stillede op uden nogen forventninger eller nerver, og vi at tog en kamp ad gangen igennem hele dagen i stedet for at sigte efter noget som helst. Forsvarspillet var også forbløffende godt, og langt bedre end det plejer, det var dejligt at se.  Semifinalen og bronzekampen var desværre ikke vores kampe, selvom at det var her vi for alvor skulle have slået til. I bronzekampen blev vi fra start af overmatchet i mod to, der simpelthen havde en bedre forståelse for, hvornår tacklingerne lige skulle sættes ind, og timingen var i den grad også stærk fra deres side af. Det var tydeligt at se, at de havde brugt lidt flere timer på at træne op til i dag end vi har gjort, og det var helt sikkert den største hovedfaktor til at vi ikke gik hele vejen – nemlig for lidt forberedelse. Forhåbentligt kan dette laves om til næste gang.”

HVB har generelt haft lidt nedgang på det seneste med spillerflugt og mangel på resultater. Vi spurgte også Mads om fremtiden for HVB:

“Sejren gav en god motivation til både os selv, men også til hele HVB E-Sports, som står uden reelle spillere, og måske har fået mere lyst til at deltage i konkurrence-delen af FIFA. Individuelt kan vi forhåbentligt begge to bygge videre på dette momentum, og have endnu mere tro på vores egne evner, da vi efterhånden så lidt for slidte ud til at være med, hvor det er sjovt.”

Vi har desuden talt med en af vinderne af bronzekampen, nærmere bestemt Dingo, der fortæller lidt om kampen samt om fremtiden.

“Vores mål sammen er helt klar at vinde næste FIFA-turnering, vi spiller sammen. Vi har været mere end tæt på flere gange nu. Vores spil har forbedret sig, og vi ved at vi kan gøre det, hvis vi rammer dagen og er heldige, ligesom vi faktisk gjorde her til Elgiganten Cup. Hver især tror jeg egentlig vi har samme mål, som vi har i 2v2. Frederik og jeg har cirka samme niveau, så hvis vi rammer dagen og er heldige, kan alt lade sig gøre.”

I finalen var der lagt i kakkelovnen til et brag af en finale. De helt ukendte fra ‘Midnatsmysteriet FC’ mod de forsvarende mestre fra ‘Team Dørgehjorth’. MidnatMange havde på forhånd vurderet de to unge talenter fra Wicked Gaming til at ende i toppen af turneringen, enten som top 3 eller som endelige vindere. Men det var, til de flestes overraskelse, igen debutanternes tur til at imponere. De lagde hårdt fra start med deres Real Madrid-hold i 3-4-3-opstillingen, en formation som de var de eneste til at benytte sig af i turneringen. De viste igen klassen ved at slå Team Dørgehjorth efter at komme foran med 2-0 og vinde kampen 3-1 samlet. De to drenge spillede med stort mod og masser af offensivt og flot spil, og havde, ifølge stream-værterne Simon og Jacob, helt sikkert fortjent sejren. Med sejren følger 15.000 kroner og to PS4-konsoller, mens de to sølvmodtagere kunne gå derfra med 3.000 kroner i kontanter samt et Logitech-sæt med rat og pedaler. Vi har talt med August Holmen fra duoen om deres sejr:

“Der er ingen tvivl om at defensiven stort set er fejlfrit over hele dagen – ligesom kontraspillet over kanterne fungerer super godt. Det bliver ikke til mange mål i løbet af dagen, men vi formår at omsætte de chancer vi får til mål, i en 3-4-3 formation der også kom bag på mange. Allerede efter guldgruppespillet bliver testet, hvor vi bl.a. møder Lars, som vi med nød og næppe går videre med en 3-2 sejr. I kvartfinalen møder vi de svenske mestre i 2v2, som viser sig at være dem vi mener bedst kunne nedbryde en, på dagen, rendyrket jerndefensiv.”

 

Vi spurgte desuden August om hvordan han så niveauet for de to drenge i 1v1, og om de ser sig selv som en “One Trick Pony”, eller om de har flere gode resultater gemt i ærmet.

“Individuelt betragter vi os selv som værende okay – men i turneringen viser vi et niveau vi ikke en gang var klar over vi både sammen, men også hver for sig, besidder. Så det bliver nok mest 2v2 for vores vedkommende. Det er klart at en sejr i vores allerførste turnering giver os smag for mere. Vi ved godt at marginalerne er med os i dag, men vi er ikke bange for at lege med ved de store drenge.”

Vi har desuden fået en snak med den ene halvdel af det tabende finalepar, Malthe Dørge. Vi har talt med ham både om finalekampen, men også om Wicked Gamings gode form for nylig.

“Det er lidt svært at sige hvad der helt bestemt gik galt i finalen. Vi spillede godt og pressede på for at komme foran, hvor vi brændte et par friløbere. Men hvis man ikke scorer på sine chancer er det svært at vinde og det var det som skete i finalen. Vi prøver hele tiden at bygge på og blive endnu bedre. Jeg føler dog selv at jeg mangler at vise noget i 1v1.
Jeg føler helt sikkert at Wicked Gaming er Danmarks bedre hold i øjeblikket. Havde vi vundet i dag, havde det været 5 turneringer i træk, Wicked havde vundet, så ja, Wicked er helt klart det bedste hold i Danmark lige i øjeblikket.”

En stor turnering blev altså afsluttet med en stor overraskelse – stort tillykke til Marius og August! Vi har desuden opdateret ranglisten – den nu opdaterede rangliste kan ses her.

Vi takker desuden vores partnere på turneringen – Elgiganten og Sørby eSport!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.