Efter at have været hele scenen rundt i vores optakt er det nu blevet tid til at tage en snak med en af de allervigtigste bag Pricerunner Cup, nemlig de største sponsorer af turneringen: Pricerunner selv.

Det er nu andet år, hvor der skal afholdes Pricerunner Cup og sideturneringen, Pricerunner Cup Junior. Sidste år var det en kæmpe succes med fuldstændigt udsolgt til begge turneringer, ligesom hele Danmarkstoppen mødte op – og dengang var det Lasse ‘Kongen’ Bækkelund i storform, der slog alt og alle til hovedturneringen, mens Magnus ‘Legenden’ Larsen tog sig af den øverste podieplads i juniorturneringen. Det er sandsynligvis også på grund af den velbesøgte turnering, at Pricerunner i år valgte igen at lægge navn til turneringen. Vi har taget en snak med kommunikationsdirektør Søren Knudsen omkring hvorfor de har valgt at lægge navn til turneringen igen.

“Vi synes erfaringerne fra sidste år var fantastisk gode. Et fedt arrangement, som vi gerne vil bakke op om igen. Det blev en succes, fordi der var så mange dygtige spillere med, der var fokus på at arrangement var i orden og det kom bredt ud i medierne. Der var passion bag arrangementet, og det er vigtigt for os.”

Pricerunner er en virksomhed, der i øjeblikket er beliggende på Falster. Og det fortæller historien om deres sponsorater også delvist, da et af deres største sponsorater går til den lokale håndboldklub, Nykøbing Falster Håndboldklub. Derfor spurgte vi dem også, hvor der er fokus på deres sponsorater – om de ligger lokalt eller fjernt fra dem.

“Vi har, naturligvis, sponsoraktiviter andre steder end i vores nærområde. Men vi bakker meget gerne lokale aktiviteter op, da det er vigtigt for at få den gode historie om alt det fede der sker på Lolland-Falster ud i medierne. Vi har økonomisk mulighed for at bakke gode initiativer op, og det synes vi forpligter.”

Og med succesen fra den første turnering, og den forhåbentligt matchende succes fra den kommende turnering, hørte vi også Søren om hvorvidt de tror på endnu en Pricerunner-sponsoreret FIFA-turnering, hvortil han svarede: “Ja – hvorfor ikke?”

Vi glæder os til på lørdag, hvor det hele bliver skudt i gang på Falster!

Køb billetter til Pricerunner Cup her

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.