Fredag d. 23. maj var der fløjtet op til Fifa aften på Havana & Den Kække Gris i Skive og menuen stod på en 2mod2 turnering i EA Sports populære spil.

Sports-Gaming.dk var hyret til, i samarbejde med Komplett.dk, at afvikle turneringen, og som altid var det med fede PS4 maskiner og lækre LED maskiner. Havana havde stillet nogle lækre præmier på højkant, og efter den indledende pizza buffet var fortæret, blev kampene og den gode stemning skudt i gang.DSC04891

Igennem hele aftenen var der høj stemning – måske de to timers fri fadøl var medvirkende, men samtidig virkede det også til at deltagerne hyggede sig og havde set frem til en god Fifa turnering.

I slutspillet spillede vi, som noget nyt, både ude og hjemme i kvartfinalerne og semifinalerne, og det gjorde at tilfældighederne blev taget lidt ud af spillet. Desværre gjorde det også at der var et par kampe som aldrig fik spillet returopgøret på grund af for stort og ydmygende nederlag i første kamp til den ene hold – men sådan er det jo 🙂

I kampen om bronzen spillede Wankers mod Team Kalms, og efter forlænget spilletid blev det sidstnævnte der kunne hive en 2-1 sejr hjem.

I finalen stod Fifa Team Copenhagen, som uden succes har deltaget flere gange på vores lille tour, men denne gang skulle det lykkes bedre. Igennem hele turneringen var de overlegne, og de tog da også præmien for største sejr i slutspillet og første scorede hovedstødsmål.

I finalen stod de over for Danish Dynamite der dog ikke kunne stille noget op for overmagten, og Fifa Team Copenhagen tog en 2-0 sejr hjem uden den store spænding.

Se billeder fra turneringen

Sports-Gaming.dk takker for en god turnering i samarbejde med Havana Skive!

Husk at vi kan bookes til at afholde turneringer i hele landet – læs mere.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.